786
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
den nye jægergåden
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurtl (diskussion | bidrag) (den nye jægergåden) |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
I 1843 udskiltes Jægergården fra Marselisborg og i 1857 solgtes den til fabrikanten og politikeren [[Mads Pagh Bruun]] (1809-1884). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af [[Frederiksbjerg]]. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på [[Centralværkstedet|Centralværkstedsområdet]], og i 1910 blev den nednevet. | I 1843 udskiltes Jægergården fra Marselisborg og i 1857 solgtes den til fabrikanten og politikeren [[Mads Pagh Bruun]] (1809-1884). Under ham blomstrede Jægergården op som et gæstfrit samlingssted for byens borgerskab. Bruun udstykkede den tilhørende jord, og lagde derved grunden til udviklingen af [[Frederiksbjerg]]. Efter Bruuns død i 1884 overtog statsbanerne den gamle jægergård, og anvendte den først som funktionærbolig og derefter som administrationskontor. Efterhånden blev den klemt inde mellem værkstedsbygningerne på [[Centralværkstedet|Centralværkstedsområdet]], og i 1910 blev den nednevet. | ||
==Den nye Jægergården== | |||
[[Fil:Ny Jægergården 2005.jpg|thumb|200px|right|Kommunens administrationsbygning Jægergården, Foto 2005]] | |||
Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Århus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. | |||
Den nye Jægergården er opført af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma 3xNielsen og rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Byggeriet blev påbegyndt 15. oktober 1999 og blev indviet ved rådmand for Magistratens 1. Afdeling Lis Særkjær den 9. marts 2001. | |||
Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejder af designer og arkitekt Finn Sködt. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||