Studsgade 27: Forskelle mellem versioner

Studsgade 27 (vis kildekode)

Versionen fra 1. maj 2019, 16:45

5.356 bytes tilføjet , 1. maj 2019

→‎Historisk gennemgang

Torben Aastrup

164

redigeringer

@@ Linje 24: / Linje 24: @@
 == Historisk gennemgang ==
-I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Disse var beregnet som boliger til fattige enker, og var blevet skænket til dette formål af [[Maren Clemensdatter]], som var enke efter borgmester [[Anders Lydichsen]]. I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes.
+I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Af løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683 fremgår, at [[Maren Clemensdatter]] ejede 7 boder [til udlejning] med forliggende have. Hun var født ca. 1614 som datter af borgmester [[Clemen Jensen Smagbier]] og [[Anna Olufsdatter]] og blev gift med borgmester [[Anders Lydichsen]], født ca. 1597, men parrret forblev barnløse. De ejede en del ejendomme i byen. Umiddelbart inden hans død oprettede parret testamente den 2. maj 1664. Hun døde den 9. november 1690, hvorefter de 4 boder efter testamentet overgik til [lejefri] enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.
-Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus og udhuse, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Gården blev den 25. april 1767 solgt til apoteker [[Friederich Holmsted Høst]], der endnu boede på adressen ved folketællingen i 1801.
+I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes.
-I tiden 1827-37 var gården ejet af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, og i 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].
+Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus og udhuse, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Af brandtaksationsnummer 120 i 1761 fremgår, at gården i Studsgade var ejet og beboet af generalauditør Schmidt er opført i bindingsværk og består af 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk [mur] ud til gaden. I alt vurderet til 2.000 rigsdaler.
+Schmidt sælger efterfølgende den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]]. Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.
+Af løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787 fremgår det, at den 57 årige forhenværende apoteker Frid. Holmsted Høst her i byen bor sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.
+I Aarhuus Stiftstidende den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
+”I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827 i Aarhus] i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede [lofter] og betrukne [vægge] Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst”
+Af husnummer 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827] i Studsgade i folketællingen 1801 fremgår det, at den 70 årige forhen apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin [2.] kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5.
+I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]])], 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 [[Studsgade 27]] (og 25?)] indført i 1863.
+Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 det gamle Gardius? kaldet ejes af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke. Gården består af
+a. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
+b. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
+c. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
+d. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
+Samlet vurdering: 860 rigsdaler sølv.
+Gården bliver i juli kvartal 1830 solgt til Brix [provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]]?]
+Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1834 fremgår det, at den 53 årige provst og sognepræst Jens Christian Brix bor sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.
+Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1845 fremgår det: at den 64 årige præst J. C. Brix, født i Kærby, Randers amt bor sammen med sin [2.] kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.
+I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].
+Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.
+I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer. I 1870 står værtshusholder Dragsted som ejer af det gamle [2.] husnummer 182A, det nye [3.] husnummer 27 og [2.] matrikelnummer 978 [nu 974A].
 === Risiko for nedrivning ===