Århus Rideklub: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
I starten af 1900-tallet begyndte rideklubber at blive etableret landet over og også Aarhus hoppede med på denne bølge. I marts 1904 dannede en kreds af civile borgere og officerer '''Aarhus Sports Rideklub''', som havde til formål "''at varetage ridesportens interesser''", og fremme ridesporten og medlemmernes færdigheder. Af kredsen der stod bag oprettelsen, kan nævnes fabrikant [[Niels Stampe]], direktør [[Hornemann]], øjenlæge [[Lindgren]]. Som formand valgtes oberst [[C.G. Balle]] - i alt startede klubben med ni medlemmer.
I starten af 1900-tallet begyndte rideklubber at blive etableret landet over, og også Aarhus kom med på denne bølge. I marts 1904 dannede en kreds af civile borgere og officerer Aarhus Sports Rideklub, som havde til formål at varetage ridesportens interesser og fremme ridesporten og medlemmernes færdigheder. Af kredsen, der stod bag oprettelsen, kan nævnes fabrikant [[Niels Stampe]], direktør Hornemann og øjenlæge Lindgren. Som formand valgtes oberst C.G. Balle - i alt startede klubben med ni medlemmer.


I 1905 kom fire nye medlemmer til og klubben ændrede navn til '''Rideforeningen for Aarhus og Omegn'''. Dette navn holdt helt indtil 1950, hvor det igen blev ændret til '''Århus Rideklub'''. Ved [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 kunne de mange besøgende overvære opvisninger fra foreningen i eksempelvis jagt- og højdespring, køreopvisning og skoleridning.
I 1905 kom fire nye medlemmer til og klubben ændrede navn til Rideforeningen for Aarhus og Omegn. Dette navn holdt indtil 1950, hvor det igen blev ændret til Århus Rideklub. Ved [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 kunne de mange besøgende overvære opvisninger fra foreningen i eksempelvis jagt- og højdespring, køreopvisning og skoleridning.


Rideforeningen var nært knyttet til militæret og havde i mange år hjemme på først [[Artillerikasernen|Langelandsgades Kaserne]], og senere på [[Vester Allé Kaserne|dragonkasernen]] ved Vester Allé. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 gik foreningens aktiviteter helt i stå, da mange af foreningens heste og ryttere var udstationeret i andre byer. Til gengæld betød afslutningen på krigen at flere og flere civile borgere meldte sig ind i foreningen. Dette skyldes blandt andet oprettelsen af Dansk Rideforbund i 1917, som udarbejde faste konkurrenceregler og Dansk Idrætsforbund i 1918.
Rideforeningen var nært knyttet til militæret og havde i mange år hjemme på først [[Artillerikasernen|Langelandsgades Kaserne]], og senere på [[Vester Allé Kaserne|Dragonkasernen]] ved Vester Allé. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 gik foreningens aktiviteter helt i stå, da mange af foreningens heste og ryttere var udstationeret i andre byer. Til gengæld betød afslutningen på krigen at flere og flere civile borgere meldte sig ind i foreningen. Dette skyldes blandt andet oprettelsen af Dansk Rideforbund i 1917, som udarbejdede de faste konkurrenceregler og ligeledes oprettelsen af Dansk Idrætsforbund i 1918.


De stigende antal medlemmer gjorde, at der blev behov for nye faciliteter. Der blev derfor etableret en 5 km lang forhindringsbane mellem [[Varna Pavillonen|Varna]] og [[Ørnereden]] og i 1924 blev [[Jydsk Hestesports Baneklub]] stiftet og [[Jydsk Væddeløbsbane]] i [[Marselisborgskovene|Marselisborgskoven]] anlagt.
De stigende antal medlemmer gjorde, at der blev behov for nye faciliteter. Der blev derfor etableret en 5 km lang forhindringsbane mellem [[Varna Pavillonen|Varna]] og [[Ørnereden]] og i 1924 blev Jydsk Hestesports Baneklub stiftet og [[Jydsk Væddeløbsbane]] i [[Marselisborgskovene|Marselisborgskoven]] anlagt.


Hovedbasen var dog stadigt på kasernen ved Vester Allé, hvor der årligt blev afholdt åbne stævne. Flere af foreningens medlemmer, med formanden [[Axel Kaufmann]] i spidsen, var dog begyndt at arbejde aktivt for foreningen kunne få sin egen hal.  
Hovedbasen var dog stadigt på kasernen ved Vester Allé, hvor der årligt blev afholdt åbne stævner. Flere af foreningens medlemmer, med formanden [[Axel Kaufmann]] i spidsen, var dog begyndt at arbejde aktivt for foreningen kunne få sin egen hal.  


Det lykkedes i 1937, hvor [[Århus Ridehal]] kunne indvies.  
Det lykkedes i 1937, hvor [[Århus Ridehal]] kunne indvies.  
5.860

redigeringer