5.860
redigeringer
Grønland: Forskelle mellem versioner
→Badeanstalter
Hhoej (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Århus midtby 1925.jpg|thumb|250px|left|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]] | [[Fil:Århus midtby 1925.jpg|thumb|250px|left|Spanien og Grønland findes på kortet felt E3-E4 (klik for at se større kort)]] | ||
I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved | I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]]. | ||
Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg|400px|thumb|right|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]] | Det blev dog ikke enden for badelivet ved Grønland. I 1909 blev [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opført på den ligeledes nu forsvundne [[Badevej]] ved Grønland. Indtil da havde de mindrebemidlede været tvunget til at benytte badefaciliteter på [[Kommunehospitalet|kommunehospitalet]] eller [[Fattiggården|fattiggården]]. [[Fil:Grønland, Aarhus Belysningsvæsen 1910.jpg|400px|thumb|right|Indgangen til [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem|Aarhus Belysningsvæsen]] på Grønland, ca. 1910]] | ||