Bispetorvet: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  4. april 2019
No edit summary
Linje 20: Linje 20:
I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne.  
I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne.  


I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.
I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbuddet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var steget kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.


===Frilæggelsen af Bispetorv===
===Frilæggelsen af Bispetorv===
5.860

redigeringer