3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
==== Skejby landsby ==== | ==== Skejby landsby ==== | ||
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen - med en lille jordlod i marken. Bygaden svarede stort set til nuværende [[Nedergårdsvej]] indtil sportspladsen. Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden, men størsteparten af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt, og udflytningen begyndte derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt omfattende. Omkring 1900 var der kun 5 af de gamle gårde tilbage. 4 af dem brændte i 1906, og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjnefaldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen. | Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen - med en lille jordlod i marken. Bygaden svarede stort set til nuværende [[Nedergårdsvej]] indtil sportspladsen. Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden, men størsteparten af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt, og udflytningen begyndte derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt omfattende. Omkring 1900 var der kun 5 af de gamle gårde tilbage. 4 af dem brændte i 1906, og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjnefaldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen. | ||
[[Fil:8340--Skejby.jpg|350px|thumb|left|Skejby kirke, opført i 1100-tallet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
Efter en storbranden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten af kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny skole til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden. Den nye skole blev opfart mellem Randersvej og grusgraven, den nuværende sportsplads, og blev starten for en byvækst langs Randersvej, som tog fart i løbet af 1920'erne og 30'erne. I 1926 fandtes i landsbyen: kirke, skole, forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler. Siden er landevejsbebyggelsen og kirkebyen vokset sammen, og en mindre parcelhusbebyggelse er opført vest for Humlehusvej. I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme. Ved etablering af en omfartsvej i 1981 opnåede landsbyen en væsentlig traikfredeliggørelse af Nedergårdsvej. | Efter en storbranden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten af kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny skole til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden. Den nye skole blev opfart mellem Randersvej og grusgraven, den nuværende sportsplads, og blev starten for en byvækst langs Randersvej, som tog fart i løbet af 1920'erne og 30'erne. I 1926 fandtes i landsbyen: kirke, skole, forsamlingshus med afholdsrestauration og to købmandshandler. Siden er landevejsbebyggelsen og kirkebyen vokset sammen, og en mindre parcelhusbebyggelse er opført vest for Humlehusvej. I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme. Ved etablering af en omfartsvej i 1981 opnåede landsbyen en væsentlig traikfredeliggørelse af Nedergårdsvej. |
redigeringer