AarhusWiki

Skejby: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Skejby (vis kildekode)

Versionen fra 5. mar. 2019, 09:59

70 bytes tilføjet ,  5. marts 2019
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:


== Historie ==
== Historie ==
==== Skejby landsby ====
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i  marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  [[Nedergårdsvej]]  indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden,  men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4  af  dem  brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i  marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  [[Nedergårdsvej]]  indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden,  men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4  af  dem  brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.


Efter en storbrand i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten  af  kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden, foruden 4 af landsbyens gårde. Byen  udgøres  derfor  nu  af  småhuse  opført  på  gårdtomterne  og langs  sydsiden  af  Nedergårdsvej samt  af  husmandsejendommene, som  ikke  blev  flyttet  ud. Den egentlige kvarterdannelse  fandt  dog først  sted  i  20'erne  og  30'erne  i  takt  med  landeve­jens voksende trafik, der i sig selv virkede tiltrækkende, men navnlig affødte efterspørgsel efter autoservice.
Efter en storbranden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten  af  kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der gik tabt ved branden. Byen  udgøres  derfor  nu  af  småhuse  opført  på  gårdtomterne  og langs  sydsiden  af  Nedergårdsvej samt  af  husmandsejendommene, som  ikke  blev  flyttet  ud. Den egentlige kvarterdannelse  fandt  dog først  sted  i  20'erne  og  30'erne  i  takt  med  landeve­jens voksende trafik, der i sig selv virkede tiltrækkende, men navnlig affødte efterspørgsel efter autoservice.
I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme.
I løbet af 1980'erne er opført parcelhuse på ledige arealer indenfor landsbyens ramme.
Med  etablering  af  Herredsvej  syd  om  landsbyen  er  der  sikret en  fredeliggørelse af landsbyens  gadenet, herunder  mulighed for  at  bevare  Nedergårdsvej  som  landsbygade.
Med  etablering  af  Herredsvej  syd  om  landsbyen  er  der  sikret en  fredeliggørelse af landsbyens  gadenet, herunder  mulighed for  at  bevare  Nedergårdsvej  som  landsbygade.
Linje 10: Linje 12:
Det  er  hensigten  med  lokalplanen  at  fastholde  landsbyens  karakter,  herunder  at  bevare  og  supplere  landsbyens  miljømæssige kvaliteter,  at  fastlægge  bestemmelser  
Det  er  hensigten  med  lokalplanen  at  fastholde  landsbyens  karakter,  herunder  at  bevare  og  supplere  landsbyens  miljømæssige kvaliteter,  at  fastlægge  bestemmelser  


Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]]  
==== Skejby erhvervs- og industriområde ====
og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner som Business Park Skejby blev stiftet i 2013 af INCUBA, 4IMPROVE, Agro Food Park, NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College og derudover                Aarhus Universitetshospital.
Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddragelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]] og området vest for Randersvej, med erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner som INCUBA, 4IMPROVE, Agro Food Park, NRGi, Vestas Wind Systems, Logiva, VIA University College, Aagaard Gynækologisk Klinik, Aarhus Business College. Business Park Skejby blev stiftet i 2013 med formålet at:
Næste etape bliver opførelsen af det nye amtssygehus. Jorden hertil er overtaget af amtskommunen, praktisk taget alle andre frie arealer tilhører Aarhus kommune.
 
''"...udbrede kendskabet til erhvervslivet i Skejby samt at udvikle og brande området som Danmarks mest innovative med fokus på netværksdannelse, trivsel, bæredygtighed og effektivitet."
''
==== Aarhus Universitetshospital ====




LS
3.232

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/46770"