3.232
redigeringer
Framlev: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
1310 Framleff, 1341 Framløf. | |||
Skanderborg-Randers vejen løber fra gammel tid forbi Framlev. Byen var uberørt heraf indtil mellemkrigstiden. Den var en ren bondeby med dennes traditionelle service. Al bebyggelse lå omkring 1800 langs den øst-vestgående bygade (Framlevvej-Snåstrupvej) samt ved nogle smøger omkring kirken, gårdene (i alt 10) hovedsagelig i to rækker langs bygaden, "husene" for størstepartens vedkommende omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere 3 efter, de resterende 6 gårde eksisterer stadig (dog med nogen omrokering af jorderne) og ligger med en enkelt undtagelse på den gamle plads i byen. Fra ca. 1850 begyndte desuden en ret omfattende udparcellering, især af de fjerntliggende jorder. | Skanderborg-Randers vejen løber fra gammel tid forbi Framlev. Byen var uberørt heraf indtil mellemkrigstiden. Den var en ren bondeby med dennes traditionelle service. Al bebyggelse lå omkring 1800 langs den øst-vestgående bygade (Framlevvej-Snåstrupvej) samt ved nogle smøger omkring kirken, gårdene (i alt 10) hovedsagelig i to rækker langs bygaden, "husene" for størstepartens vedkommende omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere 3 efter, de resterende 6 gårde eksisterer stadig (dog med nogen omrokering af jorderne) og ligger med en enkelt undtagelse på den gamle plads i byen. Fra ca. 1850 begyndte desuden en ret omfattende udparcellering, især af de fjerntliggende jorder. | ||
| Linje 8: | Linje 11: | ||
På de gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, opførtes huse til aftægtsfolk og arbejdere, og efter krigen er der bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vesten den af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. Et nyt træk i byens fysiognomi er desuden den snedkervirksomhed, der er indrettet i byens skole fra 20'erne, efter at Næshøjskolen i Harlev-Framlev Korsvej toges i brug i 1959. Nybyggeriet har bevirket, at den udflyttede Mosegård igen er blevet ind fanget af byen, og at nordsiden af Framlevvej ligesom sydsiden er fuldt udbygget. | På de gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, opførtes huse til aftægtsfolk og arbejdere, og efter krigen er der bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vesten den af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. Et nyt træk i byens fysiognomi er desuden den snedkervirksomhed, der er indrettet i byens skole fra 20'erne, efter at Næshøjskolen i Harlev-Framlev Korsvej toges i brug i 1959. Nybyggeriet har bevirket, at den udflyttede Mosegård igen er blevet ind fanget af byen, og at nordsiden af Framlevvej ligesom sydsiden er fuldt udbygget. | ||
Centralskolen for Harlev og Framlev blev bygget i 1958-59 med tilhørende bibliotek. Forsamlingshuset blev opført 1905. | |||
==== Framlev Kirke ==== | |||
Blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af Lyngbygård, og blev der til 1874, hvor gården blev solgt, men Johannes Friis beholdt kirken. Men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||