9.515
redigeringer
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt]] | [[Fil:Jens Ormslevs Spritfabrik ca 1904.jpg|350px|thumb|right|Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Ca. 1904. Foto: Ukendt]] | ||
'''Jens Ormslevs Spritfabrik''' var en brænderivirksomhed grundlagt af [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]] i 1879. Virksomheden havde til huse i en stor murstensopført fabriksbygning på [[Otte Ruds Gade]] nr. 98-100 på Trøjborg. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. Spritfabrikkens bygninger | '''Jens Ormslevs Spritfabrik''' var en brænderivirksomhed grundlagt af [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)|Jens Ormslev]] i 1879. Virksomheden havde til huse i en stor murstensopført fabriksbygning på [[Otte Ruds Gade]] nr. 98-100 på Trøjborg. Virksomheden blev i 1907 solgt til Københavns Spritfabriker. Spritfabrikkens bygninger fra 1901 blev revet ned i 1969, og få år senere blev [[Trøjborg Centret]] opført på samme grund. | ||
Jens Ormslev overtog i 1868 sin plejefar [[Jens Gjeding]]s Købmandshandel på [[Mejlgade 59]]. Til købmandshandlen tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt.<br> I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen. | Jens Ormslev overtog i 1868 sin plejefar [[Jens Gjeding]]s Købmandshandel på [[Mejlgade 59]]. Til købmandshandlen tilhørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke videre værdifuldt.<br> I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen, og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tdr. brændevin, mens der ved Jens Ormslevs død i 1892 produceredes 75 tdr. om dagen. | ||
Linje 10: | Linje 10: | ||
=== Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg === | === Brand fører til pragtbyggeri på Trøjborg === | ||
Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i [[Mejlgade]]. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i [[Trøjborg]]kvarteret. I 1901 blev den spritnye spritfabrik opført på området mellem [[Aldersrovej]], | Den 28. januar 1901, ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i [[Mejlgade]]. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny lokation nord for Aarhus i [[Trøjborg]]kvarteret. I 1901 blev den spritnye spritfabrik opført på området mellem [[Aldersrovej]], Otte Ruds Gade og [[Willemoesgade]]. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt. Der blev leveret maskiner fra [[Frichs fabrikken|Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen]]. Kobberarbejdet var udført af [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilsons Kobbersmedie]]. Kobberarbejdet var pudset så blankt at man kunne spejle sig i metallet. Ved færdiggørelsen af byggeriet var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tdr. brændevin om dagen. | ||
Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne. | Tilførslen af elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus der kunne indeholde op til 10.000 tdr. korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage hvorfra det førtes ud på lofterne. |