Skejby: Forskelle mellem versioner

167 bytes tilføjet ,  6. februar 2019
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:


== Historie ==
== Historie ==
Foruden de 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i  marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  [[Nedergårdsvej]]  indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden,  men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4  af  dem  brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.
Foruden 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i  marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  [[Nedergårdsvej]]  indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden,  men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4  af  dem  brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjaldt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjne­faldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen.


Efter branden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten  af  kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der også gik tabt ved den store brand. Den egentlige kvarterdannelse  fandt  dog først  sted  i  20'erne  og  30'erne  i  takt  med  landeve­jens voksende trafik, der i sig selv virkede tiltrækkende, men navnlig affødte efterspørgsel efter autoservice.
Efter branden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten  af  kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der også gik tabt ved den store brand. Den egentlige kvarterdannelse  fandt  dog først  sted  i  20'erne  og  30'erne  i  takt  med  landeve­jens voksende trafik, der i sig selv virkede tiltrækkende, men navnlig affødte efterspørgsel efter autoservice.
Linje 40: Linje 40:


Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.




== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder: ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler  
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler  
3.232

redigeringer