3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
==== Tranbjerg Kirke og byen ==== | ==== Tranbjerg Kirke og byen ==== | ||
Tranbjerg Kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet, og blev senere udvidet med et våbenhus og et kirketårn. Altertavlen stammer fra 1500-tallet, og er sandsynligvis fremstillet i Lübeck. I prædikestolen er indgraveret årstallene 1670 og 1682, og den ene af kirkens klokker er fra 1614. | [[Tranbjerg Kirke]] blev opført i slutningen af 1100-tallet, og blev senere udvidet med et våbenhus og et kirketårn. Altertavlen stammer fra 1500-tallet, og er sandsynligvis fremstillet i Lübeck. I prædikestolen er indgraveret årstallene 1670 og 1682, og den ene af kirkens klokker er fra 1614. | ||
Oldtidshøje i området fortæller, at der længe før kirken blev bygget, har boet mennesker omkring Tranbjerg. Kirken byggedes i 1100-tallet midt mellem de landsbyer, der var blevet befolket; Jegstrup, Slet, Bjødstrup, Gunnestrup og Østerby. Man hører første gang om Tranbjerg i 1454 og da som Tranberich (i 1544 Trandbero), Tranbjerg By hørte man først om senere. I mange år bestod Tranbjerg af kirken og skolen (den første fra 1700-tallet, se [[Tranbjerg Skole]]) og var ellers bare et sogn med gårde og husmandssteder spredt rundt omkring. | Oldtidshøje i området fortæller, at der længe før kirken blev bygget, har boet mennesker omkring Tranbjerg. Kirken byggedes i 1100-tallet midt mellem de landsbyer, der var blevet befolket; [[Jegstrup]], [[Slet]], [[Bjødstrup]], [[Gunnestrup]] og [[Østerby]]. Man hører første gang om Tranbjerg i 1454 og da som Tranberich (i 1544 Trandbero), Tranbjerg By hørte man først om senere. I mange år bestod Tranbjerg af kirken og skolen (den første fra 1700-tallet, se [[Tranbjerg Skole]]) og var ellers bare et sogn med gårde og husmandssteder spredt rundt omkring. | ||
==== Tranbjerg Stationsby ==== | ==== Tranbjerg Stationsby ==== | ||
Men så kom [[Odderbanen]] i 1884! Allerede året efter åbnede kroen og få år senere andelsmejeri og bageri.I 1950 var der følgende erhverv i byen: 41 landbrug, 159 industri og håndværk, 64 handel og omsætning, 22 transportvirksomheder, 18 administration og liberale erhverv, og der fandtes sav- og hammerværk, foruden kirke, kro, jernbanestation og skole, filial af Jydsk Handels- og Landbrugsbank, andelsfodertofforretning, postekspedition og telefoncentral (oprettet 1912). | Men så kom [[Odderbanen]] i 1884! Allerede året efter åbnede kroen og få år senere andelsmejeri og bageri.I 1950 var der følgende erhverv i byen: 41 landbrug, 159 industri og håndværk, 64 handel og omsætning, 22 transportvirksomheder, 18 administration og liberale erhverv, og der fandtes sav- og hammerværk, foruden kirke, kro, jernbanestation og skole, filial af Jydsk Handels- og Landbrugsbank, andelsfodertofforretning, postekspedition og telefoncentral (oprettet 1912). | ||
Det helt store boligbyggeri skete i 1960'erne, hvor blandt andet Aarhus Kommune købte jord op til udstykning. | Det helt store boligbyggeri skete i 1960'erne, hvor blandt andet Aarhus Kommune købte jord op til udstykning. | ||
I dag har | I dag har [[Aarhus Letbane]] station i Tranbjerg. | ||
==== Tranbjerg Kro ==== | ==== Tranbjerg Kro ==== | ||
Kroen blev faktisk et populært udflugtsmål, fra Aarhus kørte folk i hestevogn til Tranbjerg og spiste eventuel medbragt mad i de smukke omgivelser. Gæsterne udefra blev i sig selv et tilløbsstykke, da de lokale mødte op for at beundre køretøjerne og de fint påklædte damer og herrer. Kroen blev bygget i 1885 af M. Hansen, som i forvejen havde købmandshandel i Borum og Lisbjerg. Efter tre år solgte han kroen til Østergaard, som lod tilbygge lager, og sandsynligvis var det også ham som byggede krostalden til hestene, tilhørende beboer fra oplandet som benyttede toget. Kroen blev for øvrigt smukkeseret med forskellige ting fra landsudstillingen 1909, blandt andet ruder og indgangsportal. | Kroen blev faktisk et populært udflugtsmål, fra Aarhus kørte folk i hestevogn til Tranbjerg og spiste eventuel medbragt mad i de smukke omgivelser. Gæsterne udefra blev i sig selv et tilløbsstykke, da de lokale mødte op for at beundre køretøjerne og de fint påklædte damer og herrer. Kroen blev bygget i 1885 af M. Hansen, som i forvejen havde købmandshandel i [[Borum]] og [[Lisbjerg]]. Efter tre år solgte han kroen til Østergaard, som lod tilbygge lager, og sandsynligvis var det også ham som byggede krostalden til hestene, tilhørende beboer fra oplandet som benyttede toget. Kroen blev for øvrigt smukkeseret med forskellige ting fra landsudstillingen 1909, blandt andet ruder og indgangsportal. | ||
Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen som igen i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i Odder. Forskellige ejere har fulgt derefter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de "unge på 40" og Tyrolerfester. | Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen som igen i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i [[Odder]]. Forskellige ejere har fulgt derefter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de "unge på 40" og Tyrolerfester. | ||
==== Hammerværket ==== | ==== [[Hammerværket]] ==== | ||
En kreds Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som i midlertidig ikke var lønsomt og fabrikken blev overtaget af Jyllandsbanken. Fabrikken brændte kort efter. Så blev det til en smedefabrik og i 1930'erne til en cementfabrik. | En kreds Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som i midlertidig ikke var lønsomt og fabrikken blev overtaget af Jyllandsbanken. Fabrikken brændte kort efter. Så blev det til en smedefabrik og i 1930'erne til en cementfabrik. | ||
redigeringer