3.232
redigeringer
| LS (diskussion | bidrag) No edit summary | LS (diskussion | bidrag)  No edit summary | ||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
| == Historie == | == Historie == | ||
| Foruden de 15 gårde omfattede den gamle landsby en halv snes "huse", inklusive skolen, alle - undtagen bysmedjen  -  med  en  lille  jordlod  i  marken.  Bygaden svarede stort set til  nuværende  Nedergårdsvej  indtil  sportspladsen.  Samtlige gårde lå ved nordsiden, de fleste af husene ved sydsiden,  men  størsteparten  af denne var i øvrigt åben mark. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt,  og  udflytningen  begyndte  derfor tidligt og blev for gårdenes vedkommende mere end normalt  omfattende.  Omkring 1900  var  der  kun  5  af  de  gamle  gårde  tilbage. 4   af  dem   brændte i  1906,  og siden har [[Skejby Nedergård]] været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme. De forladte gårdtomter er i tidens løb blevet bebygget. Udflytning af husmandssteder har, i modsætning til hvad der gjalt for gårdene, været  yderst beskeden, og det samme er tilfældet med parcellering. Der er dog ingen iøjnefaldende forskel mellem nord- og sydsiden af bebyggelsen. | |||
| Efter branden i 1906 indledtes en ny fase i byens udvikling med opvæksten  af  kvarteret omkring landevejen. Den begyndte med opførelsen af en ny  skole  til afløsning af den ældre, der også gik tabt ved den store brand. Den egentlige kvarterdannelse  fandt  dog først  sted  i  20'erne  og  30'erne  i   takt  med  landevejens voksende trafik, der i sig selv virkede tiltrækkende, men navnlig affødte efterspørgsel efter autoservice. | |||
| Seneste trin i udviklingen er Skejbys inddraqelse i den storårhusianske byvækst. Det har foreløbig resulteret i etableringen af industriområdet [[Aarhus Nord]] øst for [[Randersvej]]. Næste etape bliver opførelsen af det nye amtssygehus. Jorden hertil er overtaget af amtskommunen, praktisk taget alle andre frie arealer tilhører Aarhus kommune. | |||
| == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 11: | Linje 17: | ||
| ==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
| Den   ligger    på  en  gang    på   Egå-dalens    brede   sydskråning og   på   østskråningen   af den  sidedal,  hvori  Koldkær  Bæk  løber  til  Egåen.   Terrænet   hælder   derfor   både mod  nord  og  mod  vest,  og navnlig  nordpå  falder  det  stærkt   i  og  nær   landsbyen. De markante niveauforskelle  giver  bybilledet  liv,   | Den   ligger    på  en  gang    på   Egå-dalens    brede   sydskråning og   på   østskråningen   af den  sidedal,  hvori  Koldkær  Bæk  løber  til  Egåen.   Terrænet   hælder   derfor   både mod  nord  og  mod  vest,  og navnlig  nordpå  falder  det  stærkt   i  og  nær   landsbyen. De markante niveauforskelle  giver  bybilledet  liv,  og det samme  gælder  gadenettets  af  relieffet  påvirkede  slyngede  forløb.  Specielt   partiet  omkring   kirken set fra vest er bemærkelsesværdigt. Vejen svinger let op ad bakken  og  "lukkes" østover  af  kirken,  der  omgivet  af  høje  træer  hæver  sig  stejlt  over  gaden. | ||
| ==== Bygning og erhverv: ==== | |||
| 3  af  ejendommene  var  i  1974 landbrug, 10 - inklusive kirken - tjente industri og service, resten - | |||
| d.v.s. 4/5 af ejendommene - var beboelse. Industri er, målt efter antal arbejdspladser,  vigtigste  lokale  erhverv,  men  det  er  automobilservice,  der  falder i øjnene, især omkring Randersvej. Service i øvrigt mangler  praktisk  taget totalt. | |||
| ==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 19: | Linje 32: | ||
| | År || 1974 | | År || 1974 | ||
| |- | |- | ||
| | Indbyggertal||   | | Indbyggertal|| 230 | ||
| |- | |- | ||
| | Antal bygninger ||   | | Antal bygninger || 90 bygninger fordelt på 70 ejendomme | ||
| |- | |- | ||
| | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige ||   | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige ||   | ||
| |- | |- | ||
| | Særkende for landsbyen ||   | | Særkende for landsbyen || Skejby blev i 1974 klassificeret som en landsby med lav værdi for det fysiske miljø. Hovedårsagen hertil var trafikforholdene,  dels i tilknytning til Randersvej og dels og navnlig i forbindelse med Nedergårdsvej.  | ||
| |} | |} | ||
redigeringer