Stavtrup: Forskelle mellem versioner

Stavtrup er en landsby i [[Aarhus Kommune]].

Stavtrup  er  udviklet  i  den  afsides  liggende  nordlige  del  af  Stavtrup bymark.  Her  lå  i  hvert  fald  fra  slutningen  af  1700-tallet  enkeltgården  Bispegård. Sydøst for denne  er  marken  inddelt  i  5  mindre  blokke,  der  igen  er  op­ splittet i  smalle  lodder  omtrent  som  åse  og  ag-re  før  udskiftningen.  Den  nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård.  Mindst  1  af  "åsene"  var skovlodder, men i  øvrigt  var  det  arbejdskrævende  for  gårdene  at  udnytte  de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små­ håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes  efterhånden  ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig.

Med  åbningen  af  [[Hammelbanen]]  gennem  den    nordlige  del af Stavtrup bymark i 1902 indledtes  en  ny tid.  Stationen  blev  placeret  nær  søen  godt  1  km  nord  for  Stavtrup i fortsættelse af bebyggelsen omkring [[Mondrupsvej]]. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne  udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det ty­piske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, ved at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Arhus Kommunens Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Arhus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

Byen er placeret på den svagt skrånende sydskrænt af Aarhus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning og stor trærigdom bevirker, at der kun er begrænset udsigt, også ved  søen,  hvor  store  tagrørbevoksninger  spærrer  for  det  frie  syn;  men  pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.

Foruden i sine bygninger har Stavtrup  et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammelbanens tidligere trace, hvor nu [[Brabrand-stien]] løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.

4 landbrugsejendomme (heraf 1 gartneri), to henholdsvis kommunalt plejehjem og kommunalt vandforsyningsanslæg; de resterende ejendomme var med ubetydelig undtagelse beboelsesorienteret og landsbyen har et næsten sovebyagtigt miljø.

De trafikale forhold udgøres af tre forskellige vejtyper. [[Ormslevvej]] er en stærkt trafikeret gennemgående bivej, der hovedsageligt fører trafikken gennem landsbyen. [[Jarlsmindevej]] og [[Klokkeskovvej]] bærer præg af at være tilkørselsveje til det omfangsrige parcelhuskvarter medens det resteredende vejnet har et mere lokalt præg, ofte efter et blindgade-system. Det interne vejnets form er grenet og meget regelmæssigt. Vejbelægningen er udelukkende asfalt og fortove er almindelige, specielt i den nyere bebyggelse.

| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 7

|-

|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.