Fårup: Forskelle mellem versioner

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Sabroe-Fårup Kommune.

Den gamle landsby omkring 1800-tallet udgjorde et rektangel.

Fårup har fra starten været en beskeden bebyggelse, men ligger centralt i sognet, og er vel derfor blevet kirkeby. Placeringen var måske årsag til, at distriktsjordemoderen gennem hele 1800-tallet boede i Fårup. Omkring 1800 havde den 3 gårde, 2 bolsteder og en håndfuld huse. Gårdene og kirken placeret øst for bygaden, husene vest for. De fleste af de mindre ejendomme flyttede efterhånden ud, men gårdene blev liggende.

I 1906 blev den sydligste gård præstegård, samtidigt med at Lading-Sabro-Fårup pastorat deltes i Lading og Sabro-Fårup pastorater, og præsten for sidstnævnte fik sæde i Fårup. Siden har der fundet en kraftig udstykning sted, først omkring 1910 og derefter igen i 1930’erne, hvor der også blev anlagt en omkørselsvej. Den midterste af de 3 gårde forsvandt dermed fuldstændigt, de to andre fortsatte som landbrug i stærkt reduceret skikkelse. Præstegården blev adskilt fra præsteboligen.

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

Fårup ligger ved den østjyske israndslinie, hvad der kun i ringe grad giver sig til kende; terrænet er jævnt, det fornemmes kun svagt, at det skråner let nedefter mod øst.

Beplantningen er særlig fremtrædende, og kirkegården med dens høje træer af stor betydning. Byen gør et meget grønt indtryk.

Service er begrænset til kirken og præsteboligen, herudover er landbrug eneste lokale erhverv.

Selve ”sidesporet” har kun meget lidt, udelukkende lokal, trafik, mens ”hovedsporet”, forbindelsen Mundelstrup – Sabroe, er stærkt trafikeret. ”Sidesporet” er asfalteret, uden fortove, og dets form kan betegnes som ugrenet, slynget.

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.