5.860
redigeringer
Det Konservative Folkeparti: Forskelle mellem versioner
→Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Det kneb til gengæld mere med samarbejdet med moderpartiet. Stridens kerne var det konservative folketingsmedlem, greve [[Bent Holstein]]. | Det kneb til gengæld mere med samarbejdet med moderpartiet. Stridens kerne var det konservative folketingsmedlem, greve [[Bent Holstein]]. | ||
Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. Verdenskrig. Vælgerforeningen | Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. Verdenskrig. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920. | ||
Holstein blev valgt men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var streng konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linie i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linie, som Chrismas Møller senere lagde for de konservative. | Holstein blev valgt men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var streng konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linie i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linie, som Chrismas Møller senere lagde for de konservative. | ||
Ekslusionen skyldtes netop Holstein principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper. "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.” | Ekslusionen skyldtes netop Holstein principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper. "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.” | ||