Rudolph Theodor Bartels (1829-1901): Forskelle mellem versioner

Rudolph Theodor Bartels (1829-1901) (vis kildekode)

Versionen fra 18. sep. 2018, 14:19

32 bytes fjernet , 18. september 2018

ingen redigeringsopsummering

Hhoej

5.860

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Rudolph Theodor Bartels (1829-1901).jpg|thumbnail|Rudolph Theodor Bartels ]]
-'''Rudolph Theodor Bartels''' kaptajn og oberst, medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 21. december 1874 og til d. 20. december 1877.
+Kaptajn, oberst '''Rudolph Theodor Bartels''' medlem af [[Århus Byråd]] 21. december 1874 - 20. december 1877
+Født 9. marts 1829 i København og død 26. maj 1901 i København. Søn af Kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels.
+Gift med Gorgiana Mac Cormick, født 2. august 1837 - død 21. februar 1903.
-Født d. 9. mar. 1829 i København og døde d. 26. maj 1901 i København. Søn af Kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels.
-Gift med Gorgiana Mac Cormick, født d. 2. august 1837 - død d. 21. februar 1903.
 ===Bartels militære karriere===
-Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]], først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter d. 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og 4 år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.
+Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]], først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter, den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.
 ===Bartels under krigen i 1864===
 I 1864 var han med i krigen denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia, samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus, men det varede kun kort, idet han igen blev forflyttet til Aalborg samme år. Her blev han chef for 10. regiment og i 1888 blev han chef for livgarden.
-===Politik===
+===Medlem af eller repræsenteret i...===
-Bartels var medlem eller repræsentant for [[Brolægningsudvalget]] 1874-77, udvalget for vejvæsenet 1874-77 samt udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1877.
+*Medlem af [[Brolægningsudvalget]] 1874-77
+*Udvalget for [[vejvæsenet]] 1874-77
+*Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1877
 ===Andre interesser===