Harald Otto Jensen (1851-1925): Forskelle mellem versioner

Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at vende tilbage til Aarhus og Lars Bjørnbaks trykkeri som typograf ved [[Aarhus Amtstidende|Amtstidende]]. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.  

i 1890 valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham; han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Århus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat; men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af Marselisborg, og til minde herom fik en plads i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik Statsbiblioteket, Statens Avissamling og fødselsstiftelsen. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.