Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
m (Claire W Jensen flyttede siden Ernst Christopher Lorenz Drechsel til Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932) uden at efterlade en omdirigering)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Ernst Drechsel.jpg|200px|thumb|right|Borgmester Ernst Drechsel]]
[[Fil:Ernst Drechsel.jpg|200px|thumb|right|Borgmester Ernst Drechsel]]
'''Ernst''' Cristopher Lorenz '''Drechsel''' (født 9. januar 1858 i Silkeborg, død 27. november 1932), søn af etatsråd og birkedommer V. Drechsel. Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.


Student 1875, cand. jur. 1881, ministerielt ansat, 1899 borgmester i Varde, 1905 forflyttet til Aarhus. Præsident for [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i Aarhus 1909]], formand for udstillingskomiteens forretningsudvalg. Fra 1905 medlem af Aarhus Privatbanks repræsentantskab, formand fra 1917.  
[[Fil:Ernst Christopher Loentz Drechsel (1858-1932).jpg|thumbnail|Ernst Christopher Loentz Drechsel]]
[[Borgmester i Aarhus|Borgmester||, auktionsdirektør '''Ernst Christopher Loentz Drechsel''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1905-29. marts 1919, i stillingen som kongelig udnævnt borgmester. Kommandør af 2. grad af Dannebrog, Dannebrogsmand.


Borgmester i Aarhus 1905-1919. Byrådsvalgt medlem af bestyrelsen for Aarhus elektriske Sporvejsselskab, medlem af direktionen for [[Psykiatrisk Hospital|Sindssygehospitalet i Aarhus]], formand for bestyrelsen for Sammenslutningen af danske Havne, museet "Den gamle Borgmestergaard" i Aarhus og Komiteen til Udnyttelse af Gudenaaens Vandkraft.
Født 9. jan.1858 i Silkeborg, død 27. nov. 1932 i Kongens Lyngby sogn, Københavns amt.
Forældre: Etatsråd, birkedommer Georg Wilhelm Louis Drechsel og hustru Elisabeth Posselt.
Gift 11. okt. 1894 i Damsholte sogn, Maribo amt, med Betzy Louise Tutein, født 11. maj 1871 på Frenderupgaard, Damsholte sogn, Maribo amt, død 28. juni 1944, Hellerup sogn, Københavns amt, datter af proprietær Ditlev Eckard Tutein og hustru Nicoline Johanne Lassen.  


== Litteratur og kilder ==
 
Drechsel, der var student fra Odense, tog i 1881 juridisk embedseksamen. Efter nogle år som sagførerfuldmægtig og som fuldmægtig i Indenrigsministeriet udnævntes han i 1899 til byfoged i Varde, og samme år blev han borgmester her. I 1905 tog han imod posten som borgmester og auktionsdirektør i Aarhus, en stilling han bevarede til 1919, hvor ordningen med folkevalgte borgmestre indførtes. Drechsel blev hurtigt en ledende personlighed i byen, og hans hjem udviklede sig til en slags center for selskabelighed og åndsliv. De lokale forhold optog ham meget, og tidligt trådte han frem som den ledende i agitationen for oprettelsen af et [[Aarhus Universitet|universitet]] i byen. Også [[Den Gamle By]] og direktionen for [[Psykiatrisk Hospital|Sindssygehospitalet i Aarhus]] ved Aarhus fandt i ham en dygtig arbejdskraft, og han virkede som præsident for [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Endvidere sad han i bestyrelserne for Andelsselskabet [[Gudenåcentralen An/S|Gudenåcentralen]] og The United Butter Preserving Go. Ltd. Fra 1905 til 1917 var han formand for [[Aarhuus Privatbanks]] repræsentantskab. Ved borgmestervalget i 1919 var der ønsker fremme om at genvælge borgmester Drechsel som en anerkendelse af hans store arbejde for Aarhus. Fra socialdemokratisk side erkendte man fuldt ud hans indsats, men man mente imidlertid, at når man havde flertallet og dermed sad med hovedansvaret, da måtte man også besidde formandsposten. Indtil 1926 fortsatte Drechsel som kongelig borgmester, en stilling, der ikke havde noget med byrådsarbejdet at gøre, men udelukkende skulle varetage en række overøvrighedsforretninger, som senere blev henlagt under amtmanden. Fra denne stilling trak han sig tilbage i 1926, da det blev afsløret, at en af hans medarbejdere havde begået omfattende bedragerier.
   
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
* Bestyrelsen for Teknisk Skole 1905-11. Kirkeinspektionen for Skt. Johannes sogn, Skt. Pauls sogn, Frue sogn og Domsognet 1905-17.
*Indkvarteringskommissionen 1905-19.
*Kasse- og regnskabsudvalget 1905-19.
*Udvalget for andragender 1905-19.
*Havneudvalget 1905-19.
*Udvalget for skovene og Marselisborg gods 1905-19.
*Legatudvalget 1905-19.
*Kirkegårdsbestyrelsen 1905-19.
*Bygningskommissionen 1905-19 og 1921-26.
*Svendeprøvekommissionen 1905-19 og 1921-26.
*Bestyrelsen for Chr. d. IX's Børnehjem.
*Observatoriets bestyrelse 1910-19.
*Bestyrelsen for sporvejene 1912-13, og 1915-21.
*Repræsentantskabet for Århus-Randers elektroniske bane 1913-14.
*Bevillingsnævnet 1913-19.
*Bestyrelsen forarbejdsanvisningskontoret 1917-19, og 1921-28.
*Sundhedskomm. 1921-26.
*Værgerådet for nordre kreds 1922-26.
*Bestyrelsen for Købstadmus. Den gamle By.
*Bestyrelsen for Sammenslutningen af Danske Havne.
*Endvidere voldgiftsmand for jagtafløsningen.
*Komiteen til Udnyttelse af Gudenaaens Vandkraft.
 
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.


637

redigeringer