3.652
redigeringer
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker (Hammerschmidt Foto) 1914.jpg|300px|thumb|left|De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker 1914.]] | {{Låst artikel}}[[Fil:De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker (Hammerschmidt Foto) 1914.jpg|300px|thumb|left|De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker 1914.]] | ||
Før industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, var der på landet en tradition for lokal selvforsyning med tøj gennem den såkaldte husflid, mens der i byerne fandtes et mere markedsorienteret beklædningsforarbejdende erhverv i form af hjemmesyningen. Århus udførte tøj til bl.a. København og Norge, og byen havde mange hjemmesyersker. Husfliden kunne ikke tilfredsstille landbefolkningens lyst til farver og mønstre i tøjet, og bestillingsarbejder for bønderne udgjorde en væsentlig del af det økonomiske grundlag for erhvervet som farver og trykker i Århus og andre byer. Med industrialiseringen trængte fabriksproduktionen frem. Farvningen blev efterhånden til en del af produktionen og ophørte som selvstændigt erhverv, og flere af de første tekstilfabrikker i Århus opstod ved, at farverierne udvidede deres produktion med vævning og spinding. Tekstilfabrikationen tog dampmaskiner i brug i løbet af 1840'erne og 1850'erne, og det var en farver ved navn Neidhard, der installerede den formentlig første dampmaskine i Århus i 1837. | Før industrialiseringen begyndte i 1800-tallet, var der på landet en tradition for lokal selvforsyning med tøj gennem den såkaldte husflid, mens der i byerne fandtes et mere markedsorienteret beklædningsforarbejdende erhverv i form af hjemmesyningen. Århus udførte tøj til bl.a. København og Norge, og byen havde mange hjemmesyersker. Husfliden kunne ikke tilfredsstille landbefolkningens lyst til farver og mønstre i tøjet, og bestillingsarbejder for bønderne udgjorde en væsentlig del af det økonomiske grundlag for erhvervet som farver og trykker i Århus og andre byer. Med industrialiseringen trængte fabriksproduktionen frem. Farvningen blev efterhånden til en del af produktionen og ophørte som selvstændigt erhverv, og flere af de første tekstilfabrikker i Århus opstod ved, at farverierne udvidede deres produktion med vævning og spinding. Tekstilfabrikationen tog dampmaskiner i brug i løbet af 1840'erne og 1850'erne, og det var en farver ved navn Neidhard, der installerede den formentlig første dampmaskine i Århus i 1837. | ||
redigeringer