6.753
redigeringer
Adelgader i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet Den Gamle By. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade. | Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade. | ||
I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 <sup>1)</sup> solgte Claus Friis Hornemann sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder Andreas Andersen, og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed Erik Andersen | I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 <sup>1)</sup> solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens Smou og købmand [[Henrich Langballe]]. | ||
I februar 1751 <sup>2)</sup> solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side. | I februar 1751 <sup>2)</sup> solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
[[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg|500px|thumb|center|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]] | [[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg|500px|thumb|center|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]] | ||
I april 1760 <sup>3)</sup> solgte knapmager Christen Pedersen på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager Troels Hansen Wacher. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''. | I april 1760 <sup>3)</sup> solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''. | ||
I maj samme år <sup>3)</sup> solgte handelsmand Niels Stauning en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''. | I maj samme år <sup>3)</sup> solgte handelsmand [Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''. | ||
Ved en handel i 1760 <sup>3)</sup> af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade. | Ved en handel i 1760 <sup>3)</sup> af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade. | ||