Rasmus Nielsen Malling (1767-1826): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Købmand '''Rasmus Nielsen Malling''' senere hen blot omtalt som '''Rasmus Malling''' (født 19. september 1767 og død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) nåede igennem sit 59-årige liv som søn af en skipper at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ikke mindst ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]]. Rasmus hørte til blandt de højeste skatteydere i byen.
Købmand '''Rasmus Nielsen Malling''' senere hen blot omtalt som '''Rasmus Malling''' (født 19. september 1767 og død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) nåede igennem sit 59-årige liv som søn af en skipper at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ikke mindst ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]]. Rasmus hørte til blandt de højeste skatteydere i byen.


Han giftede sig i 1794 med enken [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] efter købmand [[Jens Andersen Schmidt]]. Hun medbragte i ægteskabet med Rasmus [[købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54. Rasmus var dog ikke uden økonomiske midler arvet efter forældrene. Sammen rev de den ældste del af købmandsgården ned og opførte et nyt forhus i nr. 39. I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.
Han giftede sig i 1794 med enken [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] efter købmand [[Jens Andersen Schmidt]]. Hun medbragte i ægteskabet med Rasmus [[købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54. Mallings købmandsgård var den første indenfor Den ydre Mindeport. Den lå omtrent ud for Sønder Allé, hvor Dynkarken skifter navn til Spanien. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 [Dynkarken 39] og et pudset fra midten af 1700-årene.[Det markante empireforhus i den anden gård [Dynkarken 43] var opført i 1816 og kendt som Mallings Enkesæde.
 
Rasmus var dog ikke uden økonomiske midler arvet efter forældrene. Sammen rev de den ældste del af købmandsgården ned og opførte et nyt forhus i nr. 39. I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.
 
Malling havde sine udfordringer både med nogle af byens borgere og med egne dyr. Bysbørnene tager af hans stakit og dyrene løber væk, som det fremgår af hans indlæg i Aarhus Stiftstidende:
 
”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”
 
 
”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling 10.2.1802.”
 
”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur Aarhuus, den 7. November 1805 R. Malling.”
 


Efter Margretas død giftede Rasmus sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg]], med hvem han fik 5 børn, hvoraf kun to opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].
Efter Margretas død giftede Rasmus sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg]], med hvem han fik 5 børn, hvoraf kun to opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].
3.232

redigeringer