Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner

Aarhus Politi (vis kildekode)

Versionen fra 16. jun. 2017, 14:02

519 bytes tilføjet , 16. juni 2017

ingen redigeringsopsummering

Jørgen Mührmann-Lund

273

redigeringer

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 Som en midlertidig løsning indrettede politimesteren i 1869 en midlertidig politistation i en lejet lejlighed på hjørnet af Volden og Rosensgade. Lejligheden lå på 1. sal med indgang fra baggården ad en hønsetrappe og havde tre værelser, som henholdsvis blev indrettet til vagtlokale, reservelokale og kontor for politiassistenten. Fra kl. 8 om morgenen skulle han været på kontoret for bl.a. at udstede pas, registrere til- og fraflytninger, tilse prostituerede, tage vare på hittegods og inspicere mandskabet. Byen var blevet inddelt i distrikter og ruter, som betjentene skulle gå. Ruterne var optalt i skridt som f.eks. 235 skridt i Volden, 267 i Rosensgade og 126 i [[Immervad]]. Patruljerne skulle holde sig midt på gaden, men i 1904 så man sig nødsaget til at afskaffe den regel, da trafikken var blevet for tæt. Betjentene skulle holde sig i bevægelse og måtte kun stoppe hvis tjenesten krævede det. Vagterne var på ni timer ad gangen.
-Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i Immervad 4 (nu Magasin). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu Aaboulevarden 54). Derfor endte byrådet med i 1879 at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelige ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare politiets husleje. Politiet blev lovet, at løsningen kun var midlertidig, men i 1880 brugte byrådet nogle penge afsat til at bygge en politistation til at indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset, da der nu var fundet passende lokaler til politiet.
+Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i Immervad 4 (nu Magasin). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu Aaboulevarden 54).
 === Politistationen på Rådhuset ===
+I 1879 besluttede byrådet at installere politiet i den tidligere militærvagt i rådhusets vestlige ende med indgang fra [[Mathilde Fibigers Have|Rådhusstræde]]. Her havde det været planen at indrette kæmnerkontor, men man var betænkelige ved at lade rådhuset stå ubevogtet hen om natten og kunne desuden spare 300 kr. til politiets husleje. Da lokalerne var trange, blev politiet lovet, at løsningen var midlertidig. Ikke desto mindre brugte byrådet i 1880 nogle midler, der var afsat til at opføre en politistation, til at ind indrette kæmnerkontor andetsteds i rådhuset med den begrundelse, at der nu var fundet passende lokaler til politiet.
+I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”.
+I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation.
 [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]]
-I oktober 1879 fik politi stationen lov til at flytte ind i [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] for en fireårig periode. Der var indgang fra [[Mathilde Fibigers Have|Rådhusstræde]]. Kommunen kunne spare 300 kr. om året ved flytningen. Lokalerne var trange og det var derfor det kun var en midlertidig løsning. Den midlertidige løsning kom til at holde i mange år. Først i 1907 kom der en lille forbedring af forholdene. Politistationen blev flyttet til forhuset østre ende og indgangen blev flyttet til [[Mejlgade]], hvor man stadig i dag kan se at der står politistation over døren. Året før, i 1906, havde byen også fået en ny [[Ting- og Arresthuset|arrest]] og ved en ombygning af rådhuset blev der også plads til en samlingsstue og detentionslokaler. I 1913 kunne politiet overtage endnu flere lokaler.
 === Gendarmerne i Aarhus ===
-Aarhus var ligesom landes andre byer underlagt de politiske forhold i landet. I de så kaldte provisorieår under Estrup, 1886- var der udstedt gendarmer i byen. Gendarmerne var bevæbnede og til hest. De startede med at patruljere byens udkant i stedet for politiet. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret for at patruljere. De patruljerede også [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst]] og byens kirkegårde om sommeren.
+I de så kaldte provisorieår under Estrup, 1886- var der udstedt gendarmer i byen. Gendarmerne var bevæbnede og til hest. De startede med at patruljere byens udkant i stedet for politiet. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret for at patruljere. De patruljerede også [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst]] og byens kirkegårde om sommeren.
 Få år efter, i 1890 kom der ydereligere en sergent og otte gendarmer som fik station i [[M. P. Brunsgade 2]]. Herfra skulle de holde øje med [[Frederiksbjerg]] og [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] Det gav protester for byens befolkning som var tilfreds med politiets arbejde. Der var en generel uvilje mod gendarmerne i befolkningen.