Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner

Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet udenfor byen ved [[Vesterport|Vester Port]], hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. I 1899 fratog byrådet desuden en enke en bevilling til at holde beværtningstelt mod at luge torvet, da det var "noget fælt gammel skrammel".

Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1834 havde købmand [[Carl Christian Langballe]] købt en købmandsgård på hjørnet af Vesterport og det senere Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[Langballe og søn|C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder og Rasmussen]] og et [[FDB|FDB Fabrikkerne]]-lager. På teglværket og [[Aarhus Trælasthandels|A/S Aarhus Trælasthandel]] grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget til at huse byens voksende arbejderbefolkning en række 4 ½-etages rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler,  blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[amtslægen|Amtslægen i Aarhus]] byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”