1.259
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 33: | Linje 33: | ||
Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce ''såvidt mulig'' ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m3 pr. soldat. Dette drøfter Byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt. | Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce ''såvidt mulig'' ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m3 pr. soldat. Dette drøfter Byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt. | ||
Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På Byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten|Schmidten]], Holm og [[[Johannes Magnus Mørk|Mørk]] havde været i København for at forhandle med Krigsministeren om byens garnisonsforhold. Ministeren havde for nylig besigtiget kasernerne i byen og ''"kun fundet lidet Behag i"''. Mallings Kaserne fandt han særlig uheldig. ''"Med Undtagelse af Bruuns Kaserne burde de alle forlades"''. | Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På Byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Schmidten]], Holm og [[[Johannes Magnus Mørk|Mørk]] havde været i København for at forhandle med Krigsministeren om byens garnisonsforhold. Ministeren havde for nylig besigtiget kasernerne i byen og ''"kun fundet lidet Behag i"''. Mallings Kaserne fandt han særlig uheldig. ''"Med Undtagelse af Bruuns Kaserne burde de alle forlades"''. | ||
Forhandlingerne mellem byen og Staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o.lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh Guldbergs Gade og Vester Allé sidstnævnte ved det allerede eksisterende ridehus [[Ridehuset]] opført 1860. | Forhandlingerne mellem byen og Staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o.lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh Guldbergs Gade og Vester Allé sidstnævnte ved det allerede eksisterende ridehus [[Ridehuset]] opført 1860. |
redigeringer