Højvang: Forskelle mellem versioner

10 bytes tilføjet ,  13. juli 2016
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>
Til erstatning for de nedbrændte bygninger blev der senere opført tre sammenbyggede avlslænger og desuden hønsehus, lade redskabs- og maskinhus af træ.<br>
Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].  
Aarhus Kommune købte i 1906 en del af Højvangs jorder til opførsel af [[vandtårnet ved Randersvej]].  
Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]].
Efter Anders Faurschous død i 1910 forpagtedes jorden af hans søn, [[Mathias Peter Wandborg Faurschou]], der i 1919 solgte gården til ejendomshandlerne Dueholm og Langballe. Den blev kort tid herefter solgt videre til H.V. Thomsen.<br>
Højvang blev i 1919 købt af ejendomshandlerne Dueholm og Langballe, der kort tid efter solgte den til H.V. Thomsen.<br>
[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen, og da det flyttede ud i 1975 blev der indrettet beboerhus og fritidshjem.
[[Aarhus Kommune]] købte i starten af 1922 19950 m<sup>2</sup> af Højvangs jorder til en pris af 1 kr pr. m2 med henblik på senere at anlægge veje, hvorefter Thomsen forpagtede jorden. I september 1923 købte kommunen gården for 410.000 kr stadig med Thomsen som forpagter af jord og bygninger. I 1925 flyttede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]] ind i hovedbygningen, og da det flyttede ud i 1975 blev der indrettet beboerhus og fritidshjem.


773

redigeringer