Mårslet Kommune: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Mårslet Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36

5.396 bytes tilføjet , 3. januar 2024

m

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

MiaGulvadJørgensen

10.897

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Mårslet Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. [[Mårslet Sogn]] var det eneste sogn i kommunen. Det samlede areal var på 2421 ha, og indbyggertallet var i 1850 på 817. I 1960 var tallet steget til 1285 indbyggere.
+[[Fil:Mårslet DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kort, der viser, hvor kommunegrænsen ved Mårslet Kommune gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970|den store kommunesammenlægning]].]]
-Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
+Frodige marker, grønne skove, et kuperet morænelandskab og ikke mindst de to herregårde [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]] har gennem århundrede været kendetegnene for [[Mårslet Sogn]], der i 1842 kom til at udgøre Mårslet Kommune.
-Der var både teglværk og jernbanestation i kommunen, og jernbanens ankomst i 1884 satte skub i udviklingen. Derudover fandtes en række gårde, hvor [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]] var de største. Vilhelmsborg hed oprindeligt [[Skumstrup]], men fik navnet, da [[Vilhelm Marselis]], søn af hollænderen [[Gabriel Marselis]], overtog herregårdene efter faderens død.
+Kommunen blev nedlagt som selvstændig kommune ved [[Kommunalreformen i 1970]], hvor den blev en del af [[Aarhus Kommune]].
-I 1866 blev [[Testrup Folkehøjskole]] oprettet i Mårslet Kommune, men blev fra 1927 drevet som sygeplejehøjskole af Dansk Sygplejeråd i 40 år, hvorefter den igen blev til folkehøjskole.
+=== Kommunen ===
+Mårslet Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Mårslet Sogn var det eneste sogn i kommunen.
-Mårslet Kommune blev i 1970 lagt ind under [[Aarhus Kommune]].
+Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst oprindeligt automatisk var medlem, samt de mænd, der ejede mindst 32 tønder hartkorn. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og mindst én tønde hartkorn. Derudover havde herredsfogeden og birkedommeren på Vilhelmsborg ret til at deltage i møder med stemmeret.
-== Litteratur og kilder ==
+Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning. Selv om valgreglerne og -måden blev demokratiseret gennem årene nåede sognerådet at blive hundrede år, før den første kvinde blev valgt ind i det.
+=== Geografien ===
+Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]] og [[Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar.
+Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.
+I kommunen lå ud over Mårslet også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.
+[[Fil:000243118 l.jpg|350px|thumb|right|Langt op i midten af 1900-tallet var størstedelen af [[Mårslet Kommune]]s indbyggere stadig tilknyttet landbruget. I udkanten af [[Hørret Skov]] kunne man i 1939 endda møde husmandskonen Jensine Nielsen, der endnu kærnede husholdningens egen smør.]]
+=== Udviklingen før 1900-tallet ===
+I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også [[Mårslet Kirke]] kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.
+Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af [[Odderbanen]]. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel.
+Også Hørret var omkring 1800 en ganske betydelig landsby med 17 gårde. I 1850 var indbyggertallet i kommunen oppe på 817, hvoraf mange var piger og karle på kommunens mange gårde eller tilknyttet de to store herregårde Vilhelmsborg og Moesgård.
+I 1885 fik kommunen og sognerådet opført en ny skole, som blev til Kommunekontoret og er i dag Mårslet Borgerhus.
+=== Udviklingen i 1900-tallet ===
+Helt op til 1960’erne var Mårslet Kommune et landbosamfund, hvor størstedelen af kommunens indbyggere var beskæftiget i landbruget eller i erhverv knyttet til landbrug. Fra 1960’erne og frem begyndte Mårslet at udvikle sig til en boligby, og de store marker blev udlagt til parcelhuskvarterer.
+Indbyggertallet i kommunen begyndte at stige, men kun langsomt. I 1955 boede der 1.251 indbyggere i kommunen; ved året for kommunesammenlægningen i 1970 boede der 1.831, og i 1990 var tallet oppe på 3.665 indbyggere. For at undgå, at Mårslet blot skulle udvikle sig til netop en boligby for Aarhus igangsatte Foreningernes Fællesråd i Mårslet et stort projekt kaldet ''”Fra Væreby til Leveby”''. I dag arbejder fællesrådet meget med Helhedsplanen for Mårslet, trafik, grønne områder.
+I Mårslet Kommune findes der et rigt kulturliv. Allerede i 1866 blev [[Testrup Højskole|Testrup Folkehøjskole]] oprettet, og bortset fra perioden 1927 til 1967, hvor skolen blev drevet som sygeplejehøjskole af Dansk Sygeplejeråd, har den fungeret som højskole. I 1970 flyttede Forhistorisk Museum ind ved Moesgård og blev derved til [[Moesgård Museum]], og ved Vilhelmsborg blev der fra 1991-2019 afholdt [[Vilhelmsborg Festspil]].
+I 1931 blev den nuværende [[Mårslet Skole]] opført. I 1955 fik Mårslet Kommune opført De Gamles Hjem, som er det nuværende [[Lokalcenter Kildevang]]. Den første børnehave kom til Mårslet i 1970 efter flere års forarbejde.
+I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.
+=== Se også ===
+*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]
-* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
+== Mårslet Kommune på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Se Mårslet Kommunes arkiv]}}
+== Litteratur og kilder ==
+* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
+* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
+* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
+* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
+* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
 * Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
+* [https://maarsletarkiv.dk/ Mårslet Egnsarkivs hjemmeside]
+* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-1.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 1, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller.]
+* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003.]
 * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]
 * Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.
 * [http://www.testrup.dk Testrup Højskole]
-[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
+[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
-[[Kategori: Samfund]]
+[[Kategori:Byer & bydele]]
-[[Kategori: Det 19. århundrede]]
-[[Kategori: Det 20. århundrede]]