11.873
redigeringer
Ingerslevs Boulevard: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør i København [[Charles Ambt]] præsentere deres [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|storstilede byplan]] for det ny-indvundne område syd for banegraven – [[Frederiksbjerg]]. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, [[Oscar Jørgensen]]s, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af [[Aarhus Byråd|byrådet]], som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt. | Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør i København [[Charles Ambt]] præsentere deres [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|storstilede byplan]] for det ny-indvundne område syd for banegraven – [[Frederiksbjerg]]. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, [[Oscar Jørgensen]]s, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af [[Aarhus Byråd|byrådet]], som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt. | ||
De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, [[H.P. Ingerslev]], to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under [[Viby Kommune]], blev med ét en del af Aarhus. | De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under [[Viby Kommune]], blev med ét en del af Aarhus. | ||
===Nye gader – nye navne=== | ===Nye gader – nye navne=== | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger. | Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger. | ||
Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Høeg Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]]. | Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen|Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]]. | ||
===Torvehandlen=== | ===Torvehandlen=== | ||