11.457
redigeringer
Klemenshus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]] | |||
Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]]. | Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]]. | ||
===Opførelse og arkitektur=== | ===Opførelse og arkitektur=== | ||
Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af Vestergade og Grønnegade i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til Store Torv 7. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til Borgporten. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv. | Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv. | ||
Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. | Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. | ||
===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''=== | |||
Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. | Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. | ||
I Stiftstidende blev Andersen rost for ”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”. Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.” | I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”. Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”'' | ||
=== Butikker og anvendelse === | === Butikker og anvendelse === | ||
De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i Nørre Allé og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ”at leve i Ro” og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. | De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. | ||
Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne. | Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne. | ||
| Linje 17: | Linje 20: | ||
=== Nedrivning og genopførelse === | === Nedrivning og genopførelse === | ||
Hjørneejendommen ”Klemenshus” skråt over for Domkirken er et eksempel på dette. Siden 1937 har arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil ligget der, opført for [[Aarhus og Omegns Bank]], nu indgået i Nordea. Også inden denne ”bankborg” lå her en pragtbygning. Den blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med. | Hjørneejendommen ”Klemenshus” skråt over for Domkirken er et eksempel på dette. Siden 1937 har arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil ligget der, opført for [[Aarhus og Omegns Bank]], nu indgået i Nordea. Også inden denne ”bankborg” lå her en pragtbygning. Den blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med. | ||
==Litteratur og kilder== | |||
* Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet | |||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||