Skolebakken: Forskelle mellem versioner

Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstant nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør [[R. Stougaard]] i Århus Stiftstidende: ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''. Nu måtte byens indbyggere pludseligt godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.