11.455
redigeringer
Vor Frue Kirke: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Jakob KM (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Vor Frue Kirke, Joseph Ludvig Kjær, ca 1898.jpg| | [[Fil:Vor Frue Kirke, Joseph Ludvig Kjær, ca 1898.jpg|400px|thumb|right|Brevkort med motiv af Vor Frue Kirke 1905.]] | ||
Den nuværende '''Aarhus Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden. | Den nuværende '''Aarhus Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Domkirke og kloster=== | ===Domkirke og kloster=== | ||
Indtil omkring 1240 lå på stedet Aarhus' tidligere domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke]]. Da [http://da.wikipedia.org/wiki/Dominikanerordenen Dominikaner-ordenen] - også kaldet Sortebrødrene - på denne tid overtog kirken, rev de det meste af den ned og byggede i stedet en ny kirke, der sammen med opførelsen af tre klosterbygninger de følgende par hundrede år kom til at danne ramme om en firkantet klostergård. | |||
[[Fil:Trap Danmark 1 Vor Frue.jpg|thumb|right|280px|Plantegning af Vor Frue kloster og kirke omkring 1858, før fundet af krypten.]] | [[Fil:Trap Danmark 1 Vor Frue.jpg|thumb|right|280px|Plantegning af Vor Frue kloster og kirke omkring 1858, før fundet af krypten.]] | ||
Kirken og klosteret fungerede i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetog de kirkelig handlinger og oppebar tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, fandt sted i teglsten, hvilket dominikanerne var nogle af de første til at finde anvendelse for. | Kirken og klosteret fungerede i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetog de kirkelig handlinger og oppebar tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, fandt sted i teglsten, hvilket dominikanerne var nogle af de første til at finde anvendelse for. | ||
| Linje 19: | Linje 20: | ||
===Krypten under Vor Frue og klosterets tidligste historie=== | ===Krypten under Vor Frue og klosterets tidligste historie=== | ||
I 1955 stødte man på noget enestående under gulvet i Vor Frue kirke ved [[Klostertorv]], i forbindelse med den restaurering, der var påbegyndt året før. Årets vigtigste arkitektoniske fund, blev det kaldt. Det var resterne af [[Skt. Nicolai Domkirke|Aarhus’ første domkirkes]] gamle krypt, opført engang i de sidste årtier af 1000-tallet. Dengang var det byens første stenkirke og i dag er det byens ældste rum. | [[Fil:Vor Frue Kirke, Børge Venge 1957.jpg|thumb|left|300px|Krypten under Vor Frue Kirke under udgravning i 1955.]] | ||
I 1955 stødte man på noget enestående under gulvet i Vor Frue kirke ved [[Klostertorv]], i forbindelse med den restaurering, der var påbegyndt året før. Årets vigtigste arkitektoniske fund, blev det kaldt. Det var resterne af [[Skt. Nicolai Domkirke|Aarhus’ første domkirkes]] gamle krypt, opført engang i de sidste årtier af 1000-tallet. Dengang var det byens første stenkirke og i dag er det byens ældste rum. Da man 1955 genopdagede den knap 900 år gamle krypt under Vor Frue kirke, havde man i nogle årtier været opmærksom på, at korets gulv muligvis gemte på en overraskelse. I klostergården, på kirkens nordside, havde man således fundet en tilmuret dør, der tilsyneladende førte ned under koret, og på sydsiden havde fjernelsen af vildvin og efeu afsløret tre tilmurede vinduer i jordhøjde. | |||
I Danmark kendes lignende krypter kun fra vores ældste domkirker, og krypten under Vor Frue er da også netop et levn fra Aarhus første domkirke, kendt som Skt. Nicolai. Endnu tidligere fandtes her en trækirke, der dog nedbrændte under den norske kong Harald Hårderådes overfald på byen i 1051. | I Danmark kendes lignende krypter kun fra vores ældste domkirker, og krypten under Vor Frue er da også netop et levn fra Aarhus første domkirke, kendt som Skt. Nicolai. Endnu tidligere fandtes her en trækirke, der dog nedbrændte under den norske kong Harald Hårderådes overfald på byen i 1051. | ||