11.457
redigeringer
Malthe82 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991. | '''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991. | ||
[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg|thumb|400px|right|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]] | [[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg|thumb|400px|right|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]] | ||
===Husets opførelse 1928-30=== | ===Husets opførelse 1928-30=== | ||
Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer. | Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer. | ||
Linje 8: | Linje 8: | ||
Stadsarkitekt Frederik Draiby blev hyret til at tegne huset, hvilket dog mødte modstand fra [[Århus Byråd|byrådet]], som tidligere havde modtaget klager over, at kommunale embedsmænd udførte arbejde for private. Så selvom Draibys første skitser hurtigt lå klar, forbød byrådet ham i første omgang at overdrage dem til Kvindesamfundet. Fru Voldborg Ølsgaard, der nu var blevet formand for husets bestyrelse, påpegede dog straks i skarpe vendinger det urimelige i, at Kvindesamfundet på denne måde blev taget som gidsel i konflikten, og enden blev da også, at Frederik Draiby fik lov at gøre sit arbejde færdigt. | Stadsarkitekt Frederik Draiby blev hyret til at tegne huset, hvilket dog mødte modstand fra [[Århus Byråd|byrådet]], som tidligere havde modtaget klager over, at kommunale embedsmænd udførte arbejde for private. Så selvom Draibys første skitser hurtigt lå klar, forbød byrådet ham i første omgang at overdrage dem til Kvindesamfundet. Fru Voldborg Ølsgaard, der nu var blevet formand for husets bestyrelse, påpegede dog straks i skarpe vendinger det urimelige i, at Kvindesamfundet på denne måde blev taget som gidsel i konflikten, og enden blev da også, at Frederik Draiby fik lov at gøre sit arbejde færdigt. | ||
[[Fil:Sykursus1940.jpg|thumb|400px|left|Et sykursus afholdt af Dansk Kvindesamfund i 1940]] | |||
Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken. | Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken. |