152
redigeringer
Bispetorvet: Forskelle mellem versioner
→En forlist plan og frilæggelse af Bispetorv
No edit summary |
|||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro. | ||
==== En forlist plan | ==== En forlist plan ==== | ||
[[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]] | [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]] | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. | I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. | ||
I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr. | I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr. | ||
====Frilæggelsen af Bispetorv==== | ====Frilæggelsen af Bispetorv==== | ||