Bygningsnumre i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  27. februar 2015
No edit summary
Linje 6: Linje 6:
Omkring 1682 fik Aarhus sit første husnummersystem. At give husene numre, gjorde det nemmere at holde styr på grundtaksten, som var en form for ejendomsskat. I 1761 blev nummersystemet revideret, for at blive tilpasset brandtaksationsprotokollerne. Brandtaksationsprotokollerne bestemte hvor meget folk kunne få udbetalt i brandforsikring i tilfælde af brand.  
Omkring 1682 fik Aarhus sit første husnummersystem. At give husene numre, gjorde det nemmere at holde styr på grundtaksten, som var en form for ejendomsskat. I 1761 blev nummersystemet revideret, for at blive tilpasset brandtaksationsprotokollerne. Brandtaksationsprotokollerne bestemte hvor meget folk kunne få udbetalt i brandforsikring i tilfælde af brand.  


Selv om de aarhusianske huse nu havde officielle numre, figurerede de ikke i gadebilledet. Husnumre optrådte kun på de papirer, der var tilknyttet ejendommen. Man boede ikke i [[Rosensgade]] 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Klostergade]] eller i [[Høegh-Guldbergs gård]]. Og hvis det stadig knep med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt.
Selv om de aarhusianske huse nu havde officielle numre, figurerede de ikke i gadebilledet. Husnumre optrådte kun på de papirer, der var tilknyttet ejendommen. Man boede ikke i [[Rosensgade]] 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Klostergade]] eller i [[Høegh-Guldbergs gård]]. Og hvis det stadig kneb med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt.


=== Bygningsnumre fra 1829-1869===
=== Bygningsnumre fra 1829-1869===