6.753
redigeringer
Naturhistorisk Museum: Forskelle mellem versioner
→Museum på skoleloftet
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen. | Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|frimuererlogen]] i [[Christiansgade]], men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i [[Aarhus Rådhus|Rådhussalen]]. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen. | ||
Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[V.R. Møller]] og | Samtidigt med forhandlingerne var [[Læssøesgades Skole]] under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor [[V.R. Møller]] og en anden fra ''”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”'', [[Jens Kristian Karl Findal|J.K Findal]] og [[V. Sigfred Knudsen]] fra ''”Naturhistorisk Forening for Jylland”'', samt [[Christen Jensen Mousten|overlærer Mousten]] fra byrådet. | ||
Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger. | Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger. | ||