3.652
redigeringer
Skovvangskolen: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Skovvangskolen (Hammerschmidt Foto) 1946.jpg|300px|thumb|left|Skovvangskolen 1946.]] | [[Fil:Skovvangskolen (Hammerschmidt Foto) 1946.jpg|300px|thumb|left|Skovvangskolen 1946.]] | ||
<Br>Med [[Nørrebrogades Skole]] fra 1893, [[Finsensgades Skole]] fra 1907 og [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|den lille skole]] på den gamle Reginehøj Skovvej (nuværende [[Kirkevængets Skole]] på Skovvangsvej 28) fra 1898 var der i henseende til børnene taget højde for byens voldsomme vækst og ikke mindst bosættelserne i de nye kvarterer nord for det gamle Århus, som for længst havde lagt [[Byporte|Mejlgades Port]] bag sig. Men befolkningstilvæksten fortsatte, og i 1930´erne kunne der ikke herske tvivl om, at der måtte bygges endnu en skole i det nordlige Århus. Skolekommissionen gik åbenlyst ind i sagen i 1931, men byrådet mente af finansielle grunde at måtte sig nej. Finsensgade var hårdt trængt, elever herfra måtte henvises til bl.a. [[Paradisgades Skole|Paradisgade]], og i 1933 indledtes arbejdet med at bygge Skovvangskolen omtrent på det sted, hvor [[Trøjborg]], [[Riisvangen]] og [[Christansbjerg]] mødes. | <Br>Med [[Nørrebrogades Skole]] fra 1893, [[Finsensgades Skole]] fra 1907 og [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|den lille skole]] på den gamle Reginehøj Skovvej (nuværende [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|Kirkevængets Skole]] på Skovvangsvej 28) fra 1898 var der i henseende til børnene taget højde for byens voldsomme vækst og ikke mindst bosættelserne i de nye kvarterer nord for det gamle Århus, som for længst havde lagt [[Byporte|Mejlgades Port]] bag sig. Men befolkningstilvæksten fortsatte, og i 1930´erne kunne der ikke herske tvivl om, at der måtte bygges endnu en skole i det nordlige Århus. Skolekommissionen gik åbenlyst ind i sagen i 1931, men byrådet mente af finansielle grunde at måtte sig nej. Finsensgade var hårdt trængt, elever herfra måtte henvises til bl.a. [[Paradisgades Skole|Paradisgade]], og i 1933 indledtes arbejdet med at bygge Skovvangskolen omtrent på det sted, hvor [[Trøjborg]], [[Riisvangen]] og [[Christansbjerg]] mødes. | ||
Skolen stod færdig ved det nye skoleårs start i 1937, og ingen kunne være i tvivl om, at der var sket et og andet, siden kommunen sidst havde indviet en ny og i øvrigt for sin tid meget moderne skole. Med [[Læssøesgade Skole]] fra 1921 havde Ludv.A. Petersen endnu en gang markeret sig som en skolearkitekt af format, med Skovvangskolen var arkitekterne Alfred Mogensen og H. Salling Mortensen som vindere af en konkurrence, der resulterede i 22 projekter, ude i et helt andet ærinde, modernismens. Åbent og funktionelt, enkelt og i overensstemmelse med omgivelserne. Sådan præsenterede den nye skole sig. I røde mursten, beton og glas. Med en øst-vestgående 3-etages hovedfløj, hvori samtlige normalklasser vender mod syd. Med en aula i fuld højde, som fra balkoner skaffer adgang til de mange særlokaler. Med gymnastiksale i lave sidefløje med let og bekvem adgang til udendørs idrætsanlæg og til brug for filmforevisning udstyret med særlige operatørrum. Der var tænkt på alt. Blot ikke på installationer, der kunne gøre det muligt også på den nyeste af byens skoler at servere det varme måltid for eleverne, som et mere eller mindre kriseramt skoleudvalg i december 1937 besluttede sig for at tilbyde som erstatning for den miskendte "Oslo-frokost". | Skolen stod færdig ved det nye skoleårs start i 1937, og ingen kunne være i tvivl om, at der var sket et og andet, siden kommunen sidst havde indviet en ny og i øvrigt for sin tid meget moderne skole. Med [[Læssøesgade Skole]] fra 1921 havde Ludv.A. Petersen endnu en gang markeret sig som en skolearkitekt af format, med Skovvangskolen var arkitekterne Alfred Mogensen og H. Salling Mortensen som vindere af en konkurrence, der resulterede i 22 projekter, ude i et helt andet ærinde, modernismens. Åbent og funktionelt, enkelt og i overensstemmelse med omgivelserne. Sådan præsenterede den nye skole sig. I røde mursten, beton og glas. Med en øst-vestgående 3-etages hovedfløj, hvori samtlige normalklasser vender mod syd. Med en aula i fuld højde, som fra balkoner skaffer adgang til de mange særlokaler. Med gymnastiksale i lave sidefløje med let og bekvem adgang til udendørs idrætsanlæg og til brug for filmforevisning udstyret med særlige operatørrum. Der var tænkt på alt. Blot ikke på installationer, der kunne gøre det muligt også på den nyeste af byens skoler at servere det varme måltid for eleverne, som et mere eller mindre kriseramt skoleudvalg i december 1937 besluttede sig for at tilbyde som erstatning for den miskendte "Oslo-frokost". | ||