3.652
redigeringer
Besættelsen af Aarhus i 1849: Forskelle mellem versioner
Besættelsen af Aarhus i 1849 (vis kildekode)
Versionen fra 27. sep. 2011, 14:09
, 27. september 2011ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
===Treårskrigen=== | ===Treårskrigen=== | ||
Treårskrigen varede fra 1848-50 og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede London-traktat ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i krigen i 1864. | Treårskrigen varede fra 1848-50 og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Londontraktater London-traktat] ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i krigen i 1864. | ||
===Besættelsen af Århus 21. juni 1849=== | ===Besættelsen af Århus 21. juni 1849=== | ||
21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter Marcus Wilnau (1807-64) gør i De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller: | 21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter Marcus Wilnau (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller: | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i bugten beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols. | Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i bugten beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols. | ||
22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for århusianernes frie bevægelighed inden og uden for byen. | 22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for århusianernes frie bevægelighed inden og uden for byen. | ||
De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for Århus, men kom engang imellem i direkte kontakt med besættelsestropperne. Det drejede sig dog ikke om større kampe, kun mindre træfninger - Wilnau nævner eksempelvis "et lille amusement" 29. juni, hvor "v. Bülow ved vore Dragoner [har] været engageret med en Husarofficeer, som kom let saaret til Byen". | De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for Århus, men kom engang imellem i direkte kontakt med besættelsestropperne. Det drejede sig dog ikke om større kampe, kun mindre træfninger - Wilnau nævner eksempelvis "et lille amusement" 29. juni, hvor "v. Bülow ved vore Dragoner [har] været engageret med en Husarofficeer, som kom let saaret til Byen". | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I Århus Mølle, hvor Hovedbiblioteket nu ligger, havde mølle-ejer A. S. Weis og hans kone Bertha skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i Aarhus Stifts Aarbøger (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer: | I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Århus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] nu ligger, havde mølle-ejer A. S. Weis og hans kone Bertha skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer: | ||
| Linje 59: | Linje 59: | ||
Rygterne ville vide, at så mange som 15000 mand var på vej nordfra mod Århus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm. | Rygterne ville vide, at så mange som 15000 mand var på vej nordfra mod Århus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm. | ||
13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På rådhuset sloges et banner op med inskriptionen: | 13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus gamle rådhus|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen: | ||
| Linje 76: | Linje 76: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
*Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912) | *Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912) | ||
*Kjeld Elkjær: "Fra Århus mølle i 1849", Aarhus Stifts Aarbøger (1957), s. 125-55. | *Kjeld Elkjær: "Fra Århus mølle i 1849", Aarhus Stifts Aarbøger (1957), s. 125-55. | ||
*Marcus Wilnau: De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849).[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91402351 Bestil materiale] | *Marcus Wilnau: De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91402351 Bestil materiale] | ||
*"Treårskrigen 1848-1850" | *"Treårskrigen 1848-1850" | ||