11.873
redigeringer
Prins Ferdinands Ridehus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Prins Ferdinands Ridehus Poul Pedersen 05.1969.jpg|300px|thumb|right|Det specielle loft i ridehuset.]] | [[Fil:Prins Ferdinands Ridehus Poul Pedersen 05.1969.jpg|300px|thumb|right|Det specielle loft i ridehuset.]] | ||
'''Prins Ferdinands Ridehus''' kaldtes et nu nedrevet ridehus, der oprindelig lå øst for [[Spanien]]/[[Strandvejen]] omtrent ved [[Jægergårdsgade|Jægergårdsgades]] udmunding. Det blev anlagt i 1818 til prins Ferdinands dragoner og var tegnet af Henrik Magnus Köhnke, en holstener, der efter elevtiden ved Det kgl. Akademi gjorde tjeneste ved ingeniørtropperne. | '''Prins Ferdinands Ridehus''' kaldtes et nu nedrevet ridehus, der oprindelig lå øst for [[Spanien]]/[[Strandvejen]] omtrent ved [[Jægergårdsgade|Jægergårdsgades]] udmunding. Det blev anlagt i 1818 til [[3. Dragonregiment|prins Ferdinands dragoner]] og var tegnet af Henrik Magnus Köhnke, en holstener, der efter elevtiden ved Det kgl. Akademi gjorde tjeneste ved ingeniørtropperne. | ||
Ridehuset var omtrent 40 meter langt og 15 meter bredt, og udmærkede sig bl.a. ved en sjælden, tagbærende trækonstruktion. Ridehuset blev også inddraget til civile formål som f.eks. store folkemøder i 1830-40'erne. Valget af byens repræsentanter til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev afholdt i ridehuset, som var den eneste bygning, der kunne rumme så stort et arrangement. | Ridehuset var omtrent 40 meter langt og 15 meter bredt, og udmærkede sig bl.a. ved en sjælden, tagbærende trækonstruktion. Ridehuset blev også inddraget til civile formål som f.eks. store folkemøder i 1830-40'erne. Valget af byens repræsentanter til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev afholdt i ridehuset, som var den eneste bygning, der kunne rumme så stort et arrangement. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Historikere, bygningssagkyndige, byrådsmedlemmer m.fl. søgte i over 5 år både at bevare Ridehuset fra 1860 og det gamle Prins Ferdinands Ridehus, der lå tilbagetrukket på grunden. En flytning af Ferdinands Ridehus skønnedes at koste op til 1 mill. kr., et beløb, der ikke lod sig finde, og i midten af 1970'erne blev ridehuset nedrevet. Derved mistede Aarhus ikke alene en bygningshistorisk perle (lignende trækonstruktioner kendes formentlig nu kun på Holmen og på Christiansø), men også den historiske scene for vigtige begivenheder i midten af 1800-tallet. | Historikere, bygningssagkyndige, byrådsmedlemmer m.fl. søgte i over 5 år både at bevare Ridehuset fra 1860 og det gamle Prins Ferdinands Ridehus, der lå tilbagetrukket på grunden. En flytning af Ferdinands Ridehus skønnedes at koste op til 1 mill. kr., et beløb, der ikke lod sig finde, og i midten af 1970'erne blev ridehuset nedrevet. Derved mistede Aarhus ikke alene en bygningshistorisk perle (lignende trækonstruktioner kendes formentlig nu kun på Holmen og på Christiansø), men også den historiske scene for vigtige begivenheder i midten af 1800-tallet. | ||
===Se også=== | |||
* [[Aarhus og militæret]] | |||
==Prins Ferdinands Ridehus på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Prins+Ferdinands+Ridehus+ Prins Ferdinands Ridehus]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon | * Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon | ||
* Rytterikasernen i Århus – historie og nuværende tilstand, Århus Kommune 1977 | |||
* Århus Stiftstidende 19.07.1969 | |||
==Henvisninger== | ==Henvisninger== | ||
| Linje 20: | Linje 28: | ||
[[Kategori:Militær]] | [[Kategori:Militær]] | ||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori:Arkitektur]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | |||