Christiansgade: Forskelle mellem versioner

Christiansgade (vis kildekode)

Versionen fra 13. jun. 2014, 14:12

Ingen ændring i størrelsen , 13. juni 2014

→‎Bispetoften

TNK

Administratorer

787

redigeringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ===Bispetoften===
 Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem Frederiks Allé og åen lå endnu ubebygget hen, som den sidste plet inden for det gamle allésystem.
-Kun Bispetoften, den lille plet fra [[Frederiks Port]] til [[Mølleengen]], lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet.  I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da [[byrå-det]] i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, [[Louisegade]], [[Biblioteksgade]] og [[J. M. Mørkssgade]] var området klar til at blive bebygget.
-Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Chri-stians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker Johannes Mag-nus Mørk. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn.
-Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Områ-det skulle have indeholdt statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et uni-versitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs.
-To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdømt til [[Emanuel Sejrs Gade]]. [[Statsbiblioteket]] rejste i 1962 fra Bispetoften til nye og større loka-ler i [[Universitetsparken]], og uden et bibiliotek i gaden, var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn. Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere overbib-liotekar ved Statsbiblioteket Emanuel Sejr, som også havde ydet et enormt arbejde for det aarhusianske kulturliv. Herved beholdt gaden også forbindelsen til biblioteket.
+Kun Bispetoften, den lille plet fra [[Frederiks Port]] til [[Mølleengen]], lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet.  I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da [[byrådet]] i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, [[Louisegade]], [[Biblioteksgade]] og [[J. M. Mørkssgade]] var området klar til at blive bebygget.
-Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til [[Åboulevarden]]. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra [[Vester Allé]] til [[havnen]]. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden.
+Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørksgade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn.
+Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle have indeholdt statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs.
+To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdømt til [[Emanuel Sejrs Gade]]. [[Statsbiblioteket]] rejste i 1962 fra Bispetoften til nye og større lokaler i [[Universitetsparken]], og uden et bibiliotek i gaden, var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn.
+Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere overbib-liotekar ved Statsbiblioteket Emanuel Sejr, som også havde ydet et enormt arbejde for det aarhusianske kulturliv. Herved beholdt gaden også forbindelsen til biblioteket.
+Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til [[Åboulevarden]]. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra [[Vester Allé]] til [[havnen]]. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden.
 ===Christiansgade 2===
 Christiansgades arkitektur faldt fint i tråd med det royale ophav. En af de første bygninger var den smukke [[Christiansgades Pige-Borgerskole]], i dag [[Folkeoplysnings Hus]], som ligger på hjørnet Christiansgade og Vester Allé. Tidligere havde pigerne haft undervisning i lokaler på hjørnet af [[Møllestien]] og [[Vestergade]], men et stigende elevtal og krav om bedre faciliteter fik i 1898 byrådet til at udskrive en arkitektkonkurrence for en nye skole.