11.878
redigeringer
Aarhus Å: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aagade 1895.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Å anno 1895 set fra [[Skt. Clemens Bro]] med [[Fiskerbroen]] i forgrunden.]] | [[Fil:Aagade 1895.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Å anno 1895 set fra [[Skt. Clemens Bro]] med [[Fiskerbroen]] i forgrunden.]] | ||
'''Aarhus Å''' udspringer udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem Årslev Engsø og [[Brabrand Sø]]. | '''Aarhus Å''' udspringer udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem Årslev Engsø og [[Brabrand Sø]]. | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
=== Åen og møllen === | === Åen og møllen === | ||
[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb| | [[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]] | ||
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen. | Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen. | ||
| Linje 35: | Linje 36: | ||
=== Den stinkende, dybe muddergrøft === | === Den stinkende, dybe muddergrøft === | ||
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb| | [[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]] | ||
Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening. | Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening. | ||
| Linje 48: | Linje 49: | ||
=== Omlægning eller overdækning === | === Omlægning eller overdækning === | ||
[[Fil:Indvielse af åens overdækning, Grønnegade Immervad, 01.11.1933.jpg|350px|thumb| | [[Fil:Indvielse af åens overdækning, Grønnegade Immervad, 01.11.1933.jpg|350px|thumb|right|1. november 1933 kunne det overdækkede åstykke mellem [[Immervad]] og [[Grønnegade]] indvies med pomp og pragt.]] | ||
Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]]. | Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]]. | ||