11.457
redigeringer
Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Postkortgengivelse af Langelandsgades Kaserne 1910.]] | [[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Postkortgengivelse af Langelandsgades Kaserne 1910.]] | ||
Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen efter tegning af arkitekterne A. J. Müllertz og [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Den var et led i det omfattende | |||
Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen efter tegning af arkitekterne [[A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]]. | |||
Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes [[Ridehuset|ridehus]], værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten. | Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes [[Ridehuset|ridehus]], værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten. | ||
Besættelsen i 1940 - 1945 var ganske hård ved den gamle kaserne. Således blev den beslaglagt af tyskerne, der føjede en række træbarakker til de eksisterende bygninger, ligesom kasernen den 31. oktober 1944 blev ramt af det bombardement, der ellers var rettet mod det nærliggende universitet. I den forbindelse gik de to staldbygninger samt værkstedsbygningen til grunde. | [[Den tyske besættelse|Besættelsen i 1940 - 1945]] var ganske hård ved den gamle kaserne. Således blev den beslaglagt af tyskerne, der føjede en række træbarakker til de eksisterende bygninger, ligesom kasernen den 31. oktober 1944 blev ramt af det bombardement, der ellers var rettet mod det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]]. I den forbindelse gik de to staldbygninger samt værkstedsbygningen til grunde. | ||
Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold. | Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold. | ||
| Linje 13: | Linje 14: | ||
Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen: | Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen: | ||
*1889-1923 3. Artilleriafdeling [[Fil:Fra Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1920.jpg|300px|thumb|right|Langelandsgades Kaserne set fra gården 1920.]] | *1889-1923 3. Artilleriafdeling | ||
[[Fil:Fra Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1920.jpg|300px|thumb|right|Langelandsgades Kaserne set fra gården 1920.]] | |||
*1923-1940 3. Feltartilleriafdeling | *1923-1940 3. Feltartilleriafdeling | ||
*1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling | *1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling | ||
| Linje 24: | Linje 28: | ||
*1951-1969 Jydske Telegrafregiment | *1951-1969 Jydske Telegrafregiment | ||
*1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969 | *1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969 | ||
*1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978, dog forbliver mindre dele af styrken i | *1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978, dog forbliver mindre dele af styrken i Aarhus | ||
*1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne og bliver derefter flyttet til Karup - nu som en del af Hærens Operative Kommando. | *1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne og bliver derefter flyttet til Karup - nu som en del af Hærens Operative Kommando. | ||
*1993 | *1993 Aarhus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne | ||
[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1944.jpg|300px|thumb|right|Langelandsgades Kaserne efter luftangrebet 1944.]] | [[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1944.jpg|300px|thumb|right|Langelandsgades Kaserne efter luftangrebet 1944.]] | ||
===Rømning=== | ===Rømning=== | ||
I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. Disse overvejelser blev imidlertid mødt med kritik, blandt andet i kulturhistoriske kredse, og en nedrivning blev forhindret. I 1993 overgik bygningerne til | I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. Disse overvejelser blev imidlertid mødt med kritik, blandt andet i kulturhistoriske kredse, og en nedrivning blev forhindret. I 1993 overgik bygningerne til Aarhus Universitet, der foretog en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen. De af tyskerne opførte træbarakker måtte lade livet. | ||