Jægergården: Forskelle mellem versioner

Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige bygning har der været administrative kræfter forbundet til denne.  

[[Fil:Billede 2. Udsigt fra Wallensteins skanse 1870.jpg|right|thumb|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse(Nuværende [[Skanseparken]]) ca. år 1870. I forgrunden th. ses [[Elvirasminde]] og bagved Hads Herredsvejen ind mod Aarhus(nuværende [[Spanien]]). Øst for vejen ses kalkværket (uden skorsten), overfor her ses Jægergaardsvejen mod vest. Jægergården er skjult bag træerne.]]

På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst.

[[Fil:Frederik Danneskjold-Samsø.jpg|left|thumb|240px|[[Frederik Danneskjold-Samsøe]] (1703 1/11 - 1770 18/7) Ejer af Marselisborg 1719-70]]

Alt areal syd for byen hørte under [[Marselisborg]], der dengang lå omtrent hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Daværende Marselisborg havde intet, udover navnet, tilfælles med nuværende Marselisborg.  

Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdroff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik så den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik dog fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset.

Fra herregården, kunne man ikke overskue opsynet med godset og flere ’administrations’ huse var derfor opført. Dengang var dette navn naturligvis ikke knyttet, men husene blev netop opført for, at administrere godset på de områder som herregården ikke selv kunne nå ud til.  

I 1754 omtales den nye skovrider [[Johan Wræum]] for første gang, og han fortsatte sin forgængers dedikerede eksempel.

Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.  

Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. I 1788 sikrede Marselisborgs gartner [[Henrik Anton Flentie]] sig selv og sin hustru lejemål for livstid i boligen og de tilknyttede herligheder. I 1793 blev herligheden udvidet med en mark der vendte ind imod Aarhus, og rettede dermed også Jægergården fokus ind imod Aarhus borgernes behov.

Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omrking år 1800 sikrede byens fornemste klub - kronprinsens klub- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes.

[[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i M.P. Bruuns tid. Fotografi af C.C. Petersen, der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]]

1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolations lokaler såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården.

Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af Enrico Mylius Dalgas – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt.  

[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]]

Allerede i 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra Brabrand. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og M.P. Bruun på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant J.M. Mørk fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.