69
redigeringer
Ny Munkegades Skole: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
TrineG (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil: | [[Fil:Vestergade 23 1907- borgerpigeskole.jpg|350px|right|thumb|[[Vestergade Skole]] 1907. Daværende Borgerpigeskole]] | ||
'''Ny Munkegade Skole''' i [[Ny Munkegade]] udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie. | '''Ny Munkegade Skole''' i [[Ny Munkegade]] udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie. | ||
I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne begyndte nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgerer der efterspurgte en undervisningsform, som der gav mere en den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen. | I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne begyndte nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgerer der efterspurgte en undervisningsform, som der gav mere en den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen. | ||
Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem. | Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem. | ||
===Borgerdrengesskolens fødsel=== | |||
Ønsket om en udvidet borgerskole kom for kongen, og i januar 1838 kom der herfra en resultation om udvidelse af undervisningen på de højere borgerskoler i Købstæderne, finansieret af skolepenge. I 1847 kom så skoleordning, hvormed de højere drenge-og pigeborgerskolerne i Århus blev bragt til verden. Dermed var der nu fire former for kommunaleskoler i Aarhus: Den højere Borgerdrengeskole, den lavere borgerdrengeskole, borgerskolen for piger og til sidst den betalingsfri Friskole. Alle skolerne kom fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til [[Ny Munkegade]] i 1890 til at være hjemmehørende i den nye og til formålet opførte skolebygningen i [[Vestergade]] 23. Pigerne i forhuset i den gamle bygning, og drengene i nybygningen ud mod [[Møllestien]]. | |||
En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole. | En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole. | ||
[[Fil:Ny munkegades skole 1910.jpg|350px|left|thumb|Ny Munkegades Skole ca. 1910]] | |||
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14. | Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14. | ||