11.457
redigeringer
Hack Kampmann og Charles Ambts byplan: Forskelle mellem versioner
Hack Kampmann og Charles Ambts byplan (vis kildekode)
Versionen fra 19. dec. 2013, 14:34
, 19. december 2013Gendannelse til seneste version ved Stinejensen, fjerner ændringer fra JanneMarieBarslev (diskussion)
m (JanneMarieBarslev flyttede siden Hack Kampmann og Ch. Ambt til Hack Kampmann og Charles Ambts byplan for Frederiksbjerg) |
m (Gendannelse til seneste version ved Stinejensen, fjerner ændringer fra JanneMarieBarslev (diskussion)) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
==Hack Kampmann og Ch. Ambt== | |||
Kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan. | Kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan. | ||
== Den anden byplan for Aarhus i 1898== | |||
Da Byrådet havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ''”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”'' | Da Byrådet havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ''”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”'' | ||
| Linje 8: | Linje 9: | ||
Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem [[Mølleengen]] og [[Frederiksbjerg]], men nu som en rekreativ forbindelse til Fiskerhuset ved Aarhus Å nutidens tre broer. | Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem [[Mølleengen]] og [[Frederiksbjerg]], men nu som en rekreativ forbindelse til Fiskerhuset ved Aarhus Å nutidens tre broer. | ||
== | ==Artikler== | ||
* Torben Aaastrup om Kampmanns bro over [[Banegraven]] og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | * Torben Aaastrup om Kampmanns bro over [[Banegraven]] og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | ||