11.457
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Vælgermøde med Lars P. Gammelgaard.jpg|400px|thumb|right|Det Konservative Folkeparti. Det Konservative Folkeparti holder vælgermøde i Ryesgade op til byrådsvalget i 1970. I bussen ses senere fiskeriminister Lars P. Gammelgaard.]] | [[Fil:Vælgermøde med Lars P. Gammelgaard.jpg|400px|thumb|right|Det Konservative Folkeparti. Det Konservative Folkeparti holder vælgermøde i Ryesgade op til byrådsvalget i 1970. I bussen ses senere fiskeriminister Lars P. Gammelgaard.]] | ||
Danmarks ældste vælgerforening, Den Konservative Vælgerforening i Aarhus, fejrer i oktober 2013 sit 140 års jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik. | Danmarks ældste vælgerforening, Den Konservative Vælgerforening i Aarhus, fejrer i oktober 2013 sit 140 års jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik. | ||
Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge]], [[M.P. Bruun]] og [[H. Liisberg]] blot for at nævne nogle. | Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge]], [[M.P. Bruun]] og [[H. Liisberg]] blot for at nævne nogle. | ||
=== Protestforening === | |||
Foreningen blev dannet i protest mod Venstres ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i folketinget, mens landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af Højre, som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901. | Foreningen blev dannet i protest mod Venstres ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i folketinget, mens landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af Højre, som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901. | ||
Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[H.P. Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak]]. | Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[H.P. Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak]]. |