6.753
redigeringer
Vestergade: Forskelle mellem versioner
→Vestergade mellem reformation og næringsfrihed
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Den nye tid var handlens tid. Købmanden blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyn-del¬sen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på Claus Bergs værksted. | Den nye tid var handlens tid. Købmanden blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyn-del¬sen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på Claus Bergs værksted. | ||
I 1529 forlod tiggermunkene klostret i Vestergade. Samme år rømmede karmeliterne i øvrigt deres ret nybyggede kloster på Broberg i den senere [[Frederiksgade]]. Rømningen af klostret må have rystet kvarteret omkring Vestergade. Efterfølgende blev klostrets indtægter 1541 givet til det nyoprettede [[ | I 1529 forlod tiggermunkene klostret i Vestergade. Samme år rømmede karmeliterne i øvrigt deres ret nybyggede kloster på Broberg i den senere [[Frederiksgade]]. Rømningen af klostret må have rystet kvarteret omkring Vestergade. Efterfølgende blev klostrets indtægter 1541 givet til det nyoprettede [[Aarhus Hospital]] i Vestergade. Godt 100 år senere måtte en økonomisk trængt kongemagt tage en det af gaven retur med det resultat, at hospitalet måtte indskrænke væsentligt. | ||
Det blev indlysende for enhver, at man levede i en brydnings¬tid. Det var ikke kun et spørgsmål, om den katolske kirke eller lutheranismen havde ret dvs. ville vinde. Det var også et spørgsmål om økonomi, for kirke, klostre og bispestol havde været krumtappen i byens økonomi. | Det blev indlysende for enhver, at man levede i en brydnings¬tid. Det var ikke kun et spørgsmål, om den katolske kirke eller lutheranismen havde ret dvs. ville vinde. Det var også et spørgsmål om økonomi, for kirke, klostre og bispestol havde været krumtappen i byens økonomi. | ||