6.753
redigeringer
Søndergade: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Søndergade 1865.jpg|300px|thumb|right|[[Sønderbakken]] før [[Clemensbro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny. | [[Fil:Søndergade 1865.jpg|300px|thumb|right|[[Sønderbakken]] før [[Clemensbro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny. | ||
Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten. Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønderallé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff”. Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich]], som byggede maskinfabrik der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. [[Fil:Søndergade 1904.jpg|300px|thumb|left|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]] | |||
Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten. Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønderallé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff”. | |||
Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich]], som byggede maskinfabrik der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. [[Fil:Søndergade 1904.jpg|300px|thumb|left|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]] Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-palæet]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner. | |||
I 1884 blev [[Clemensbro]], også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til [[Banegården]]. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Clemensbro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade. | I 1884 blev [[Clemensbro]], også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til [[Banegården]]. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Clemensbro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade. | ||