421
redigeringer
Aarhus Festuge: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:1965 prg.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]] | [[Fil:1965 prg.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]] | ||
[[Fil:Bernhardt 1965.jpg|400px|thumb|right|Bernhardt Jensens åbningstale ved første Festuge.]] | |||
[[Fil:Århus Festuge (Ukendt) 1965.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Festugen blev afsluttet med en folkefest på [[Aarhus Idrætspark|Stadion]], hvor jugoslaviske folkedansere | [[Fil:Århus Festuge (Ukendt) 1965.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Festugen blev afsluttet med en folkefest på [[Aarhus Idrætspark|Stadion]], hvor jugoslaviske folkedansere underholdt.]] | ||
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen. | Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964 | Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964 | ||
===== Festugen 1965 - den første. ===== | |||
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. | Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. | ||
I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.” | I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.” | ||
| Linje 14: | Linje 15: | ||
Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. | Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. | ||
Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [[Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II). | Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [[Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus. | ||
Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den [[Jydske Opera]]. | |||
===== Festuge 1966 ===== | |||
Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på [[Rådhuspladsen]] af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og [[Ridehuset]] viste kunst, [[Vor Frue Kirke]] havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, "Glasmenageriet" og gæsteballet på programmet. | |||
===== Festuge 1967 ===== | |||
I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i [[Kosmorama]]. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup. | |||
===== Festuge 1968 ===== | |||
Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder. | |||
Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både [[Aarhus Pigegarde]] og [[Jydske Pigegarde]]. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og [[Nils Malmroes]]´ debutfilm "En mærkelig kærlighed" har verdenspremiere. | |||
===== Festuge 1969 ===== | |||
Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. [[Skolegade]] blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes. | |||
===== Festuge 1970 ===== | |||
Rolling Stones optrådte i [[Vejlby-Risskov Hallen]] i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. [[Tivoli Friheden]] blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl. | |||
===== Festuge 1971 ===== | |||
Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og [[Aarhus Kunstbygning]] viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer. | |||
| Linje 22: | Linje 50: | ||
==Henvisninger== | ==Henvisninger== | ||