Sporvogne i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Den historiske oprindelse til begrebet "sporveje" var gamle tiders beskyttede hjulspor. Da det krævede penge og organisation at lave stabil vejbelægning, valgte myndighederne gerne den nemmere løsning med kun at lave stabile spor til vognhjul. Af århundredgammel oprindelse er ligeledes "omnibussen", forløberen til nutidens busser. En omnibus var en regelmæssig rutetransport af varer og/eller passagerer, som enhver kunne benytte sig af mod betaling. I de mest avancerede bysamfund blev der nedlagt metalafskærmede hjulspor, som hestetrukne omnibusser kunne køre igennem. I 1800-tallet blev der gjort mange forsøg på at erstatte omnibussernes heste med dampmaskiner, men uden held, da maskinerne var for store og uhåndterlige. Opfindelsen af elektricitet og elektriske motorer skabte derimod grundlag for, at de hestetrukne vogne kunne afløses af strømdrevne sporvogne.

=== Hestetrukne sporveje ===

Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab Aarhus Elektriske Sporvej indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant.

Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt.