Maskin- og metalindustri i Århus: Forskelle mellem versioner

Mellem 1825 og 1830 begyndte der at ske en industriel udvikling over et stort antal brancher i Århus. Jern og metal kom med i udviklingen i 1840’erne og blev hurtigt til en af de større brancher. I 1870’erne blev jern og metal klart den største enkeltbranche inden for industrien i Århus, målt efter antallet af ansatte, og denne stilling bevarede jern- og metalbranchen uændret under industriens fortsatte vækst de næstfølgende hundrede år. Der aftegnede sig et fast mønster, hvor det gennemsnitlige antal ansatte per virksomhed i jern- og metalbranchen var større end gennemsnittet per virksomhed i industrien som helhed. Gennemsnittet per virksomhed i jern- og metal dækkede dog over en betydelig spredning inden for branchen. Mange jern- og metalfabrikker lå nogenlunde på linje med industriens gennemsnit i antallet af ansatte, hvilket betød, at de var små industrivirksomheder med en flydende overgang til håndværket. Omvendt var der en mindre gruppe af jern- og metalfabrikker, som blev til lokale industrigiganter.  

Mellem 1840 og 1900 blev der oprettet godt en halv snes nye jernstøberier og maskinfabrikker i Århus. Jernbaneværkstedet kom til Århus sammen med jernbanen i 1862. Det blev senere til [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]]. Mens Centralværkstedet blev det største maskinværksted i Århus, blev Da [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]] i løbet af 1860’erne den største af fremstillingsvirksomhederne inden for branchen.  

De fleste af jernstøberierne og maskinfabrikkerne blev placeret i gader, som i nutiden ligger i byens inderkerne, men som ved midten af 1800-tallet nærmest lå lidt i yderkanten af byen. Især for de største jern- og metalvirksomheders vedkommende gjaldt det, at produktionens karakter med tungt materiel gjorde det oplagt at bygge i bredden frem for i højden, samt i forholdsvis åbne og lettilgængelige områder med rimelig nærhed til jernbaner. Forskelle i grundpriser m.v. mellem bykernen og forstadsområderne kan have trukket i den samme retning. Tendensen til, at maskinfabrikker søgte ud mod forstæderne blev udtalt i 1900-tallet. Frichs fabrikken med sin beliggenhed ved [[Sønder Allé]] efterhånden var blevet omklamret af bykernen, flyttede den ud til et nyt stort anlæg i Åby på den nuværende [[Søren Frichs Vej]]. Centralværkstedet oprettede et nyt ekstra anlæg i [[Mølleengen]], efter at det gamle anlæg inde mellem [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og [[Aarhus Havn|havnen]] var blevet udvidet så meget som muligt. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe fabrikken]] flyttede fra Dynkarken til Holme. Men det var ikke kun de store maskinfabrikker, som rykkede ud af midtbyen. Blandt de mellemstore maskinfabrikker flyttede [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] fra [[Vestergade]] til Brabrand, mens [[Århus Maskinfabrik]] delvist flyttede fra [[Skansen]] til Søren Frichs Vej.