Skovvejen: Forskelle mellem versioner

21 bytes tilføjet ,  Fredag kl. 08:46
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
Linje 6: Linje 6:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:000202074.jpg|350px|thumb|right|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000202074.jpg|350px|thumb|right|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Foto: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt "Vejen til Grenaa" eller "Grenaa Landevej" og udgik dengang fra [[Byporte|Mejlgades port]], hvorfra den fulgte kysten neden for [[Riis Skov]]. Derfor blev den også tidligere kaldt "Strandvejen".
'''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt 'Vejen til Grenaa' eller 'Grenaa Landevej' og udgik dengang fra [[Byporte|Mejlgades port]], hvorfra den fulgte kysten neden for [[Riis Skov]]. Derfor blev den også tidligere kaldt 'Strandvejen'.


Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871.
Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871.


Navnet, Skovvejen, blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.
Navnet - Skovvejen - blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.


I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningkompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.
I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt [[Carl Steinbrenner]] for rådmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|H.H.L. Bering Liisberg]]. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.


===Adresser på Skovvejen===
===Adresser på Skovvejen===
4.816

redigeringer